2026

Webinar: Karteller er svære at opdage - men de efterlader spor

På dette gratis online oplæg får du indblik i de 12 tydeligste tegn på karteller ved udbud, konkrete eksempler fra virkeligheden og råd til, hvad du gør, hvis du bliver mistænksom.

Vi arbejder for at forebygge og stoppe karteller, som begrænser konkurrencen og kan føre til højere priser og dårligere vilkår for jer som ordregivere. Karteller kan være vanskelige at opdage, men karteller efterlader spor, som blandt andet kan vise sig i tilbuddenes priser, formuleringer og mønstre på tværs af udbud.

På webinaret gennemgår erfarne efterforskere de hyppigste tegn på karteller. Med eksempler fra praksis illustrerer de, hvordan karteller i udbud er blevet opdaget, og hvilke spor karteller kan efterlade i tilbuddene.

Webinaret er særligt relevant for medarbejdere og ledere, der arbejder med udbud, indkøb, kontrakter, økonomi eller vurdering af tilbud. Det varer cirka en time inklusive spørgsmål.

Tilmeldingsfrist: 31. oktober 2026.

Tilmeld dig webinaret, der finder sted 4. november 2026 fra 09:00 – 10:00

Har du spørgsmål, kan du kontakte efterforsker Jonas Eriksen, jre@kfst.dk eller på telefon 41 71 51 19.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens privatlivspolitik