Brødr. Ewers A/S - bøde 3 millioner kroner - overtrædelse af anmeldelsespligt og forbud mod præimplementering af fusion

Brødr. Ewers A/S har accepteret at betale en bøde på 3 millioner kroner for at have gennemført en fusion, uden at fusionen var anmeldt til og godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Bøden er nedsat, fordi Brødr. Ewers selv henvendte sig til styrelsen og har medvirket til at opklare sagen.

Hammer

Afgørelse 02. november 2026

Mappe

Sagsnummer 25/10335

Paragraf

Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol

Brødr. Ewers, der sælger grovvarer og energiprodukter, herunder træpiller, har erkendt at have overtrådt konkurrenceloven ved ikke at anmelde en anmeldelsespligtig fusion og gennemføre fusionen. Virksomheden har samtidig accepteret at betale en bøde på 3 millioner kroner.

Den 1. juli 2025 overtog Brødr. Ewers virksomheden Hjaltelin, der også sælger træpiller. Fusionen havde en størrelse, så den skulle have været anmeldt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før den blev gennemført, men det skete ikke.

Brødr. Ewers blev selv opmærksom på fejlen, og i oktober 2025 anmeldte Brødr. Ewers opkøbet af Hjaltelin til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I januar 2026 godkendte styrelsen fusionen efter en forenklet proces, da den ikke gav anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder.

Efterfølgende afgjorde styrelsen, at Brødr. Ewers som følge af den manglende anmeldelse og manglende godkendelse havde overtrådt reglerne om fusionskontrol. Det er den sag, der nu afsluttes med bøde.

Konkurrencerådet har ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på overtrædelsens grovhed, varighed og art og på virksomhedens størrelse. Det har været en formildende omstændighed, at Brødr. Ewers selv har henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har medvirket til at opklare sagen.

Ankehistorik