Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Fidelio Capitals erhvervelse af fælleskontrol over Newsec
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 7. august 2025 en forenklet anmeldelse af Fidelio Capital III Holding AB’s (”Fidelio”) erhvervelse af fælleskontrol over Newsec AB og dets datterselskaber ("Newsec").
Afgørelse 13. august 2025
Sagsnummer 25/06374
Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol
Transaktionen indebærer, at Fidelio gennem en indirekte minoritetsinvestering erhverver ca. 30 pct. af aktierne i Newsec. Samtidigt har Fidelio og Pejoni indgået en Aktionæroverenskomst angående deres indbyrdes rettigheder over Newsec, hvorfor Fidelio opnår fælleskontrol over Newsec sammen med Pejoni.
Newsec vil ifølge parterne udgøre et selvstændigt fungerende joint venture.