Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Hoyer Groups erhvervelse af enekontrol over VMS Group
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 9. oktober 2025 en forenklet anmeldelse af en fusion mellem Hoyer Group A/S (”Hoyer”) og VMS Group A/S (”VMS)”, jf. konkurrencelovens § 12 b, stk. 1. Ifølge § 12 h, stk. 5, 3. pkt., løber fristerne i § 12 d, stk. 1, fra den dag, hvor styrelsen udover en fuldstændig anmeldelse har modtaget dokumentation for betaling af gebyret for anmeldelsen. Fristerne begyndte at løbe den 9. oktober 2025.
Afgørelse 16. oktober 2025
Sagsnummer MTF-25/08330-20
Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol
Ved fusionen erhverver Hoyer 100 pct. af aktierne i VMS. Hoyer erhverver dermed enekontrol over VMS, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2.