Fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank.

Hammer

Afgørelse 24. november 2025

Mappe

Sagsnummer 25/09981

Paragraf

Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Fusionen er godkendt efter en forenklet procedure, hvilket betyder, at vurderingen er baseret på fusionsparternes egne oplysninger, styrelsens øvrige viden om de relevante markeder samt det forhold, at ingen har gjort indsigelser mod fusionen.

Fusionen af de to pengeinstitutter medfører, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages og sammensmeltes til Middelfart Sparekasse, der herefter fortsat består.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank. Fusionen blev dog ikke gennemført, og i stedet indgik Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank en fusionsaftale.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart. Middelfart Sparekasse har i alt 16 filialer fordelt på Fyn, Jylland og København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen ca. 99.000 kunder.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense. På Fyn har banken 7 filialer samt 3 erhvervscentre. Banken har omkring 26.000 kunder.