Bridgepoint Group plcs overtagelse af Altano International GmbH er godkendt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling.

Hammer

Afgørelse 29. oktober 2026

Mappe

Sagsnummer 26/09852

Paragraf

Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 14. oktober 2026 en forenklet anmeldelse af en transaktion, hvor Bridgepoint Group plc (”Bridgepoint Group”) gennem et opkøbsselskab, Galileo BidCo GmbHs (”Galileo”), erhverver enekontrol over Altano International GmbH (”Altano”).

Transaktionen indebærer, at Bridgepoint Group gennem Galileo erhverver 100 pct. af aktierne i Altano. Derefter vil en del af Altanos nuværende ledelse og dyrlægeaktionærer reinvestere i selskabet ved at erhverve en mindre del af aktierne. Som resultat af transaktionen vil Bridgepoint Group indirekte eje majoriteten af aktierne og dermed opnå enekontrol over Altano.