Auto Group Nordvests erhvervelse af Autocentralen Skive er godkendt
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling.
Afgørelse 11. november 2026
Sagsnummer 26/06536
Lovgrundlag § 12 - Fusionskontrol
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 6. november 2026 en almindelig anmeldelse af Auto Group Nordvest A/S’ (”AGN”) erhvervelse af enekontrol over Autocentralen Skive, der udgør en virksomhedsdel af Auto-Centralen Viborg A/S.
Transaktionen indebærer, at AGN erhverver 100 pct. af aktiverne i Autocentralen Skive. AGN opnår dermed enekontrol over Autocentralen Skive.