Frit valg
Anvendelse af regler vedrørende afregningspriser og tilsvarende tilbud
Her kan du læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle vejledning om anvendelse af regler vedrørende afregningspriser og tilsvarende tilbud på friplejeboligområdet.
I forbindelse med en henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om afregningspriser og tilsvarende tilbud på friplejeboligområdet har styrelsen angivet følgende:
- At det er centralt for at sikre den lige konkurrence, at de afregningspriser, en kommune fastsætter og offentliggør, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af tilsvarende tilbud.
- At en kommune skal basere beregningerne på et gennemsnit af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger forbundet med driften af alle kommunale botilbud, plejeboliger m.v., der udgør tilsvarende tilbud i beliggenhedskommunen.
- At en kommune til brug for denne beregning skal identificere det eller de relevante tilsvarende tilbud i kommunen. Dette gør kommunen ved:
- at vurdere hvilke ydelser det private henholdsvis det eller de offentlige tilbud i kommunen kan levere.
- at vurdere tilbuddenes målgrupper, specialiseringsgrad m.v. i relevant omfang.
- at anvende kommunens evt. visitationspraksis som kriterium for, hvilke botilbud, plejeboliger m.v., der indgår i beregningsgrundlaget som tilsvarende tilbud.
- At en kommune ved vurderingen af de tilsvarende tilbud i relevant omfang også skal inddrage bygningsmæssige rammer. Kommunen skal i den forbindelse vurdere:
- om bygningsmæssige rammer konkret skal indgå som et af flere kriterier, når der skal udvælges tilsvarende tilbud, og
- om og i givet fald hvordan eventuelle bygningsmæssige rammer skal indgå som led i omkostningsberegningen.
- At en kommune dernæst skal foretage en beregning af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved at levere tilbud for alle offentlige botilbud, plejeboliger mv., der udgør tilsvarende tilbud i beliggenhedskommunen.
- At en kommune som en del af fastsættelsen af afregningsprisen skal kunne redegøre for og dokumentere omkostningsberegningen, inklusive kommunens til- og fravalg, og herunder hvordan de tilbud, som prisen fastsættes på baggrund af, er tilsvarende for så vidt angår den hjælp og støtte, tilbuddene kan levere, de bygningsmæssige rammer for tilbuddene, tilbuddenes målgruppe, specialiseringsgrad m.v.
Sagsoplysning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil som led i en undersøgelsessag efter konkurrencelovens § 11 b kunne kræve, at en kommune skal redegøre for, hvordan – herunder ud fra hvilke kriterier – kommunen har visiteret borgere til plejeboliger i kommunen.
Henset til at en kommune skal kunne dokumentere vurderingen af tilsvarende tilbud i relation til blandt andet bygningsmæssige rammer, vil styrelsen også kunne stille krav om, at en kommune skal redegøre for, hvordan den pågældende kommune ved vurderingen af tilsvarende tilbud eventuelt har inddraget bygningsmæssige rammer i vurderingen.
Styrelsen har ikke truffet afgørelse om, hvorledes reglerne præcist skal udlægges. Styrelsen er kontrolenhed i medfør af konkurrencelovens § 11 b, men styrelsen er ikke ressortmyndighed i forhold til friplejeboliglovens regler.
Relevant materiale
- Vejledning om konkurrencelovens § 11 b
- Lovbekendtgørelse om friplejeboliger (retsinformation.dk)
- Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven og tilbud efter ældreloven i forhold til friplejeboligleverandører (retsinformation.dk)
- Forarbejder til lovbekendtgørelse om friplejeboliger (folketingstidende.dk)
Om kontrolenheden
Som led i regeringens aftale om en ny ældrereform i april 2024, blev der med virkning fra den 1. juli 2025 oprettet en uafhængig kontrolenhed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Kontrolenheden skal bidrage til, at kommunerne afregner de private aktører på ældreområdet ensartet og på baggrund af en korrekt beregning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager opgaven som kontrolenhed som en integreret del af styrelsens rolle som uafhængig konkurrencemyndighed. Styrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet Danmarks uafhængige konkurrencemyndighed. Konkurrencerådet træffer afgørelser i principielle og større sager.
Kontrolenhedens behandling af sager efter konkurrencelovens § 11 b skal være med til at understøtte, at offentlige myndigheder korrekt beregner afregningspriser, som anvendes over for private leverandører på ældreområdet. Reglerne i konkurrencelovens § 11 b er dermed med til at sikre ligestilling mellem kommunale og private leverandører på ældreområdet.
Ofte stillede spørgsmål
Formålet med konkurrencelovens § 11 b er at sikre ligestilling mellem offentlige og private leverandører af fritvalgsydelser.
Konkurrencelovens § 11 b finder anvendelse i de tilfælde, hvor den offentlige myndighed beregner og fastsætter en afregningspris over for private leverandører af fritvalgsydelser. Med hjemlen i konkurrencelovens § 11 b, hvorefter kontrolenheden kan undersøge en offentlig myndigheds afregningspris, kan kontrolenheden være med til at sikre, at offentlige myndigheder beregner og fastsætter afregningspriserne korrekt.
Anvendelsesområdet for konkurrencelovens § 11 b er begrænset til kun at omfatte visse fritvalgsordninger.
Kontrolenheden kan anvende konkurrencelovens § 11 b til at undersøge:
- om værdien af et fritvalgsbevis til brug for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice er fastsat i overensstemmelse med regler i serviceloven (retsinformation.dk)
- om en afregningspris omfattet af frit valg eller værdien af et fritvalgsbevis for helhedspleje og madlevering er fastsat i overensstemmelse med regler i ældreloven (retsinformation.dk)
- om en afregningspris omfattet af frit valg er fastsat i overensstemmelse med regler i friplejeboligloven (retsinformation.dk)
Fritvalgsordningerne, som kontrolenheden kan undersøge efter konkurrencelovens § 11 b, er samlet i bekendtgørelsen til konkurrencelovens § 11 b.
Alle kan som udgangspunkt klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolenhed efter konkurrencelovens § 11 b. Der kan dog være begrænsninger i klageadgangen i de regler, som regulerer den pågældende fritvalgsordning, som din klage vedrører.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om konkurrencelovens § 11 b, hvor du kan læse mere om kontrolenhedens arbejde og mulighederne for at klage mv.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler alle henvendelser, som kontrolenheden modtager. Styrelsen har dog mulighed for at prioritere sine ressourcer, jf. konkurrencelovens § 15. Styrelsens mulighed for at prioritere sine ressourcer betyder, at ikke alle henvendelser medfører at der træffes afgørelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om konkurrencelovens § 11 b, hvor du kan læse mere om styrelsens prioriteringsmuligheder og mulige udfald af en henvendelse til styrelsen kontrolenhedens arbejde og mulighederne for at klage mv.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at din klage giver anledning til at foretage nærmere undersøgelser, vil styrelsen igangsætte sådanne undersøgelser med henblik på at vurdere, om styrelsen vil starte en sag efter konkurrencelovens § 11 b.
Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af din henvendelse ikke finder grundlag for at foretage nærmere undersøgelser, vil du blive orienteret hurtigst muligt.
Du skal være opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til enhver tid kan beslutte at indstille sagsbehandlingen. Dette følger af konkurrencelovens § 15.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om konkurrencelovens § 11 b, hvor du kan læse mere om styrelsens prioriteringsmuligheder og mulige udfald af en henvendelse til styrelsen kontrolenhedens arbejde og mulighederne for at klage mv.
Som udgangspunkt er det alene den eller de offentlige myndigheder, der vil være adressater for en eventuel afgørelse i en sag efter konkurrencelovens § 11 b, som vil være part i den pågældende sag.
Der gælder efter konkurrenceloven et snævert partsbegreb. Det betyder, at du som klager som udgangspunkt ikke vil have partsstatus i en sag. Det skyldes, at du ikke vil være adressat for en eventuel afgørelse. Hvis du ikke er part i en sag, vil du ikke være omfattet af forvaltningslovens regler om aktindsigt og partshøring m.v. Styrelsen vil dog vurdere konkret, om der foreligger en sådan tilstrækkelig individuel, væsentlig interesse, at du som klager måtte have partsstatus.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning om konkurrencelovens § 11 b, hvor du kan læse mere om partsbegrebet.
Du kan finde eksempler på tidligere afgørelser efter konkurrencelovens § 11 b på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.