Øvrige nyheder

Markedshøring: Bridgepoint Group plc ønsker at overtage Altano International GmbH

Bridgepoint Group plc er aktiv inden for vækstinvesteringer i private assets, herunder private equity, infrastruktur, private credit og secondaries. Altano er en dyrlægevirksomhed for heste og driver et netværk af dyrlægeklinikker og -praksisser i 15 lande, herunder Danmark, med fokus på dyrlægefaglige ydelser til heste. Interesserede opfordres til at komme med bemærkninger.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af Galileo BidCo GmbHs (”Galileo”) erhvervelse af enekontrol over Altano International GmbH (”Altano”).

Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den.

Udkastet til anmeldelse af fusionen lægger op til en forenklet anmeldelse. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure.

Altano er en dyrlægevirksomhed for heste, der blev grundlagt i 2017 og driver et netværk af dyrlægeklinikker og -praksisser i 15 lande verden over med primært fokus på dyrlægefaglige ydelser til heste. Altano driver 9 dyreklinikker og -praksisser i Danmark, der leverer medicinsk behandling, diagnostik og kirurgi hovedsageligt for heste, herunder blandt andet avanceret kirurgi, hospitalsindlæggelse, halthedsdiagnostik, specialiseret tandbehandling og mobile ambulante tjenester.

Galileo er et anpartsselskab stiftet efter tysk ret, der er etableret som opkøbsselskab med henblik på transaktionen, og som indirekte besiddes af visse fonde, der indirekte besiddes af Bridgepoint Group plc, der er aktiv inden for vækstinvesteringer i private assets, herunder private equity, infrastruktur, private credit og secondaries.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 28. oktober 2026, kl. 12.

Bemærkninger sendes til:

Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

E-mail: kfst@kfst.dk 

Mrk.: Fusion - Bridgepoint Group / Altano International GmbH

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås hos Carina Hilt Jørgensen, tlf. 4171 5048 eller e-mail chj@kfst.dk