Artikel
Prismatching og prisgarantier kan føre til højere priser
Mange danske virksomheder markedsfører sig på at matche de priser, som annonceres hos konkurrerende virksomheder. Dette kan isoleret set give lavere priser for visse forbrugere, men kan også være med til sænke konkurrencepresset på markedet med højere priser og lavere forbrugervelfærd til følge.
Når en virksomhed matcher den laveste pris blandt en række konkurrenter, enten automatisk eller ved at kunden gør opmærksom på konkurrentens pris, kan det mindske konkurrenternes incitament til at sænke prisen.
Derudover kan matchingstrategierne i visse tilfælde give en fejlagtig opfattelse af, at butikken har lave priser. Det kan betyde, at man betaler mere end nødvendigt for en vare.
Matchingstrategier er ikke et nyt fænomen. Men med de muligheder, som digitaliseringen medfører med større gennemsigtighed i priser og automatiserede prisalgoritmer, kan man forvente, at matchingstrategierne bliver mere udbredte
og mere sofistikerede. Det er derfor vigtigt, at man som forbruger er opmærksom og aktivt afsøger markedet.