Artikel

Forbrugeradfærd på 13 markeder

Forbrugere, der gør noget for at få en god handel, får meget ofte selv noget ud af det. Samtidig bidrager aktive forbrugere til at styrke konkurrencen generelt – til gavn for alle.

I artiklen præsenteres Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse, der kaster lys over, i hvilket omfang forbrugerne er aktive på 13 udvalgte markeder samt deres bevæggrunde for at være henholdsvis aktive og inaktive.

Undersøgelsen viser, at de forbrugere, der skifter udbyder og forhandler med udbyderne, i langt størstedelen af tilfældene får en gevinst ud af det.

Undersøgelsen peger også på, at bæredygtighed spiller en stadig større rolle for forbrugernes valg. Det gælder både for mænd og kvinder og særligt i forhold til de yngre og de ældre aldersgrupper.