Artikel

Consumers benefit from visually salient standardized commercial disclosures on social media

I artiklen ”Consumers benefit from visually salient standardized commercial disclosures on social media” fremlægger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt andet resultaterne af sine adfærdsvidenskabelige eksperimenter med at benytte standardmarkering af kommercielt indhold på sociale medier.

Over 85 procent af danskerne over 12 år er aktive brugere af sociale medier. Styrelsens undersøgelser viser, at især børn, men også voksne, kan have svært ved at identificere indhold, der er kommercielt, selv om det er markeret, som loven foreskriver.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den forbindelse gennemført to adfærdsvidenskabelige eksperimenter. Det ene afdækker børns evner til at forstå kommercielt indhold på YouTube. Eksperimentet viser, at deres forståelse stiger, hvis det kommercielle indhold får en standardiseret markering med skriftlige og mundlige elementer.

Det andet eksperiment fokuserer på voksnes brug af Instagram og undersøger, hvordan forskellige markeringer påvirker forbrugernes opmærksomhed på og forståelse af kommercielt indhold. Igen vises at standardiserede markeringer forbedrer forståelsen.