Case
Aarhus Kommunes opdeling af kontrakter
Ved at opdele en stor kontrakt på vedligeholdelse af deres bygninger op i mange mindre kontrakter, gav det SMV’erne en reel chance for at byde på opgaverne.
Flere burde gøre som Aarhus Kommune!
Kommunen har nemlig valgt at dele en stor kontrakt på vedligeholdelse af deres bygninger op i mange mindre kontrakter for at give SMV’erne en reel chance for at byde på opgaverne.
Aarhus Kommune er blevet inddelt i:
- Geografiske områder
- De enkelte fag (maler, murer, tømrer osv.)
Det betyder, at man som mindre virksomhed kan byde på de geografiske og/eller de fagmæssige områder, som man mener sig i stand til at magte. Hvis alt var blevet udbudt i én samlet kontrakt, ville man på forhånd have udelukket de mindre virksomheder fra at deltage. Men ved at opdele kontrakten bliver det muligt for små og mellemstore virksomheder at deltage i konkurrencen om offentlige kontrakter.
Aarhus Kommune har fastsat, at virksomheder kan byde på en enkel opgave eller på dem alle sammen - men én enkelt virksomhed kan ikke vinde alle områder. Én virksomhed kan dermed ikke opnå monopol.
SMV-venlige udbud har mange fordele:
- Det sikrer lokale arbejdspladser, lokale lærepladser og lokale skatteindtægter
- Det skaber sammenhængskraft i lokalområdet
- Det forhindrer monopoler til de store virksomheder
Aarhus Kommune kan forhåbentligt være et godt eksempel for landets andre kommuner på at dele opgaverne op i mindre kontrakter. Udbud skal også være for små og mellemstore virksomheder – det sikrer en bedre konkurrence!
Det er i alles interesse!