Udenlandske subsidier ved offentlige udbud

Guide og formularer til virksomheder

Her finder du vejledning i de pligter og procesregler, der gælder for virksomheder som følge af EU’s regler om udenlandske subsidier ved offentlige kontrakter.

Ansøgere, tilbudsgivere, leverandører og underleverandører har pligt til at anmelde om de modtager eller har modtaget finansielle bidrag inden for de sidste tre år fra lande uden for EU. Derudover har de pligt til at sambejde med Europa-Kommissionen i forbindelse med sagsbehandlingen.

Anmeldelses- og samarbejdspligten træder i kraft, når følgende forhold gør sig gældende:

  1. Udbuddet er omfattet af udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet eller koncessionsdirektivet, og
  2. Udbuddet er offentliggjort den 12. juli 2023 eller senere og har ansøgnings- eller tilbudsfrist den 12. oktober 2023 eller senere, og
  3. Udbuddets kontraktværdi forventes at være mindst 250 mio. euro (svarende til ca. 1,86 mia. DDK), er opdelt i delkontrakter, hvis forventede kontraktværdi er over 125 mio. euro. pr delkontrakt eller hvis virksomheden byder ind på flere delkontrakter i et udbud, og deres samlede værdi udgør 125 mio. euro eller derover.

Anmeldelses- og samarbejdspligten gælder uanset om det er nævnt i en udbudsbekendtgørelse eller ej. 

Hent guiden

Udfyld formularer

Spørgsmål og hjælp 

Europa-Kommissionen håndhæver reglerne i forordningen om udenlandske subsidier og varetager alle skridt i sagsbehandlingen. Spørgsmål vedrørende konkrete sager bedes rettet til Kommissionen.

Gå til kontakt og info om Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionens FAQ

Brug for hjælp til reglerne?

Svar på spørgsmål til forordningen og reglerne for udenlandske subsidier kan findes i Europa-Kommissionens FAQ. 

Find svar i Ofte stillede spørgsmål
Gældende lov

Forordning om udenlandske konkurrencefordrejende subsidier

EU´s regler om udenlandske subsidier trådte i kraft den 12. juli 2022 og 12. oktober 2023, og indfører en række procesregler for ordregivere og virksomheder.

Læs mere under Gældende regler

Tilmeld dig nyhedsbrevet: Nyt om udbud

I nyhedsbrevet orienterer styrelsen løbende om de nyeste vejledninger, udbudsregler, arrangementer om udbud og andre nyheder om udbud og indkøb.