Afgørelse
Nummer
ks
Emner
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
Ny Afgørelse
Klage over, at BST Foreningen, som eneste udbyder af lovpligtige efteruddannelseskurser for BST-ansatte diskriminerer mellem medlemmer og ikke-medlemmer ved at forlange 18-19\% mere for kursusdeltagelse for ikke-medlemmer, afvist da de pågældende forhold ikke er omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1.
Rådsmødet den 28. april 1999
Mariager Fjords Bedriftssundhedscenter af 1981 ApS har ved brev af 12. januar 1999 klaget over, at BST Foreningen, som eneste udbyder af lovpligtige efteruddannelseskurser for BST-ansatte diskriminerer mellem medlemmer og ikke-medlemmer ved at forlange 18-19\% mere for kursusdeltagelse for ikke-medlemmer. Centret har endvidere klaget over, at Arbejdstilsynet de facto ikke giver mulighed for at få godkendt konkurrerende udbyder, idet tilsynet ikke har udsendt retningslinjer for godkendelse af kursusudbydere.
Styrelsen har i vedlagte afgørelse af 15. april meddelt klager, at styrelsen ikke finder at de pågældende forhold er omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1.