Analyse
Brief: Kunstig intelligens og samspillet mellem EU’s digitale regler
Den europæiske højniveaugruppe for Digital Markets Act (DMA), som både Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er medlem af, har til formål at bidrage til effektivt samspil mellem DMA og andre EU-regler, som regulerer de største tech-virksomheder. Højniveaugruppen har offentliggjort et notat om, hvordan DMA og øvrige EU-regler hænger sammen og kan påvirke markedsudviklingen indenfor kunstig intelligens (AI).
DMA’ens højniveaugruppe vurderer sammenfattende, at koordinering og samarbejde mellem de relevante tilsyns- og håndhævelsesmyndigheder, både på EU-plan og nationalt niveau, er afgørende for at sikre ensartet fortolkning og effektiv håndhævelse af EU’s digitale regler, herunder når de bruges i AI-relaterede situationer.
Højniveaugruppen vurderer, at det er særligt vigtigt at skabe juridisk klarhed for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) for at sikre, at de effektivt kan få adgang til markeder, der hidtil har været domineret af techgiganter og som potentielt kan åbnes op ved hjælp af AI. DMA’ens højniveaugruppe anbefaler, at dette arbejde prioriteres af EU og medlemsstaterne.
Læs Højniveaugruppens notat om EU’s digitale regler og kunstig intelligens (på engelsk, pdf)