Presse
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Pressepolitik
Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen prioriterer vi åbenhed og giver gerne pressen indblik i vores arbejde, når det er muligt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens talspersoner svarer som udgangspunkt på spørgsmål, der ligger inden for vores ressort – dog under hensyn til blandt andet forvaltningsloven og konkurrenceloven. Vi tilstræber at give hurtige og fyldestgørende svar.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opsøger selv pressen. For eksempel udsender vi pressemeddelelser, skriver debatindlæg og kronikker, afholder pressemøder og inviterer til presseseminarer.
Vores kommunikation til pressen er – som al anden kommunikation fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – evidensbaseret.
Vi kommunikerer i nogle situationer som myndighed under ministeransvar. I andre situationer taler vi som uafhængig myndighed. Det kan for eksempel være som den uafhængige konkurrencemyndighed, vi udgør sammen med Konkurrencerådet. I vores kommunikation med pressen gør vi os altid umage for at tydeliggøre, når vi udtaler os som uafhængig myndighed.