Forbrugerforholdsindekset er sammensat af tre underindeks; gennemsigtighed, opfyldelse af forventninger og tillid. De danske forbrugeres forventninger bliver i høj grad opfyldt på markederne, mens det halter med gennemsigtigheden.
De markeder, som forbrugerne giver den bedste samlede vurdering, er ‘mælkeprodukter’, ’benzin og diesel’ samt ’alkoholiske drikke’, mens de markeder, der klarer sig dårligst, er ’mobiltelefoni’, ’investeringsprodukter og privatpension’ samt ‘post’. Særligt postmarkedet er gået markant tilbage.