Fase 3: Udbud og kontrakt
Standardkontrakt
Standardmodellen indeholder tre standard-kontrakter, der kan anvendes i de tre OPP-scenarier. Kontrakterne er standardiserede i den forstand, at de vil kunne bruges til mange forskellige OPP-projekter. I forbindelse med det konkrete OPP-projekt vil det være nødvendigt at gå kontrakten grundigt igennem med henblik på at tilpasse den til de ønskede vilkår. Der er knyttet en vejledning til kontrakterne, der bl.a. kan hjælpe med dette arbejde.
Kontrakt 2: OPP med privat finansiering og privat ejerskab ved kontraktens udløb
Kontrakt 3: OPP med offentlig finansiering
Det er centralt at bemærke, at de tre kontrakter i høj grad ligner hinanden, da det kun er på enkelte punkter, de tre scenarier adskiller sig fra hinanden.
Kontrakterne kan fås i en redigerbar udgave gennem OPP-kontaktpunktet.
Bilag til kontrakterne
Til kontrakterne hører en række bilag. For visse af disse bilag er det muligt at søge inspiration i standardkontrakten. De øvrige bilag skal udformes i forbindelse med det konkrete projekt.
Umiddelbart vil OPP-kontrakter typisk indeholde følgende bilag:
Bilag 1 : Funktionsbaserede krav. Bilaget angiver de krav, den offentlige myndighed stiller til anlægget i projektet. Bilaget angiver endvidere de krav, den offentlige myndighed stiller til vedligeholdelse og drift af anlægget i aftaleperioden, samt eventuelle andre ydelser i projektet Kravene beskrives på funktionsniveau.
Få inspiration til bilaget under eksempler på funktionskrav.
Bilag 2: Tilbud fra OPP-selskabet. Bilaget består af OPP-selskabets tilbud, som udarbejdes af OPP-selskabet på baggrund af udbudsmaterialet.
Bilag 3: Betalingsmekanisme. Betalingsmekanismen angiver modellen for fradrag og bonus, som er knyttet til OPP-selskabets opfyldelse af kontraktens krav. På baggrund af denne kan betalingerne til OPP-selskabet justeres. Læs mere om betalingsmekanismer.
Bilag 4: Tilbudsmodel. Bilaget angiver alle betalinger, som den offentlige myndighed skal betale til OPP-selskabet, hvordan OPP-selskabets finansiering er sammensat samt OPP-selskabets beskrivelse af, hvorledes priserne er sammensat og angivelse af kalkulationsprincipper m.v. Bilaget udarbejdes i samarbejde mellem den offentlige myndighed og OPP-leverandøren.
Bilag 5: Trepartsaftale. Trepartsaftalen er en aftale mellem den offentlige myndighed, OPP-selskabet og den, der finansierer anlægget/og eller stiller sikkerhed over for den offentlige myndighed om financierens rettigheder og forpligtelser over for den offentlige myndighed og OPP-selskabet.
Se den trepartsaftale, der er udviklet til OPP-kontrakten
Bilag 6: Forretningsorden for samarbejde. Bilaget angiver den nærmere procesbeskrivelse af parternes samarbejde, herunder samarbejdsorganisation, mødefrekvens, forretningsorden, krav til dokumentation, krav til gennemgang af aktivet ved overtagelse m.v. Forretningsordenen udarbejdes af den offentlige myndighed.
Se den forretningsorden for samarbejder, der er udviklet til OPP-kontrakten
Bilag 7: Arbejdstagerrettigheder og CSR.
Se eksempel på bilag udviklet til OPP-kontrakten
Bilag 8: Fortrolighedsaftale.
Se eksempel på bilag udviklet til den OPP-kontrakten
Bilag 9: Overdragelse af Aktivet. Bilaget angiver de procedurer, som skal gennemføres dels inden aktivet overdrages til den offentlige part, dels når aktivet overdrages samt de krav, der stilles til aktivets stand ved aktivets overdragelse til den offentlige part. Bilaget udarbejdes af den offentlige myndighed. Bilaget anvendes kun i scenarium 1. I scenarium 3 anvendes en variation af bilaget med titlen ”Krav til aktivets stand ved aftalens ordinære ophør”.
Bilag 10: Bindende forhåndssvar fra SKAT om godkendelse af pris og princip for fastsættelse af exitscenarie. Læs mere om skat og moms i OPP om nyanlæg og bindende forhåndssvar. Bilaget anvendes kun i scenarium 1.
Bilag 11: Garanti - standardbilag for afgivelse af garanti i bygge- og anlægsfasen.
Se eksempel på bilaget udviklet til OPP-kontrakten (Garanti i bygge og anlægsfasen)
Bilag 12: Garanti - standardbilag for afgivelse af garanti i driftsfasen. Bilaget anvendes typisk kun i scenarium 3.
Se eksempel på bilaget udviklet til OPP-kontrakten (Garanti i driftsfasen)
Sidst opdateret: 15. maj 2018