Hvordan fungerer betalingsmekanismen i praksis?

I standardkontrakten for OPP om renovering med privat finansiering foregår betalingerne som løbende driftsbetalinger, det vil sige én betaling, der indeholder tre elementer:

• En basisbetaling for renoveringsarbejdet (inkl. forrentning)
• En servicebetaling for serviceydelserne i projektet
• En vedligeholdelsesbetaling, der dækker vedligeholdelsesydelserne.

I standardkontrakten for OPP om renovering med offentlig finansiering betales renoveringssummen ved ibrugtagningstidspunktet. De løbende driftsbetalinger indeholder derfor kun to elementer:

• En servicebetaling for serviceydelserne i projektet
• En vedligeholdelsesbetaling, der dækker vedligeholdelsesydelserne.

Til de løbende betalinger er der knyttet en betalingsmekanisme. Betalingsmekanismens formål er at sikre, at OPP-leverandøren leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet. Betalingsmekanismen har samme funktion i både modellen med privat finansiering og modellen med offentlig finansiering. Praktisk vil betalingsmekanismen som regel være fastlagt i et bilag til OPP-kontrakten.

Helt overordnet giver betalingsmekanismen den offentlige ordregiver en række muligheder for at lave nedslag i driftsbetalingen til OPP-leverandøren, hvis denne ikke overholder sine forpligtelser i medfør af OPP-kontrakten.

Mekanismen kan være mere eller mindre omfattende afhængig af anlægget og dets funktion. Det centrale er, at betalingsmekanismen er knyttet til de krav om funktionalitet og service, der stilles i kontrakten, altså til de funktionskrav, der er opstillet. I bund og grund er der tale om en mekanisme, der medfører en reduktion i de løbende driftsbetalinger, hvis den private leverandør ikke lever op til de fastsatte funktionskrav.

En betalingsmekanisme giver den offentlige ordregiver sikkerhed for, at OPP-leverandøren er motiveret til at opfylde funktionskravene i OPP-aftalen. Betalingsmekanismen indebærer oftest en prioriteringsorden, der giver den offentlige ordregiver mulighed for at lægge særlig vægt på bestemte ydelser eller funktioner. Mekanismen er forudseelig, da parterne på forhånd har afgjort, hvad manglende opfyldelse af bestemte krav koster.

Det anbefales, at personer med kendskab til drift af lignende anlæg inddrages i udarbejdelsen af betalingsmekanismen. Det gør sig især gældende, for så vidt angår spørgsmål som, hvor hurtigt eventuelle fejl og mangler skal udbedres, prioriteringsorden, og hvilke kvalitetsniveauer der kræves for de beskrevne funktioner.

Det anbefales at inkludere en bestemmelse om, at planlagt vedligehold og serviceeftersyn ikke medfører nedslag i de løbende betalinger, såfremt dette varsles i tilstrækkelig god tid og ikke tager længere tid end oplyst.

Hvordan fungerer betalingsmekanismen i praksis?

I praksis fungerer betalingsmekanismen dels ved, at OPP-leverandøren foretager egenkontrol, og dels ved, at den offentlige ordregiver og/eller anlæggets brugere har adgang til at pege på fejl og mangler.

Egenkontrol

Det anbefales, at OPP-leverandøren overlades ansvaret for monitorering, egenkontrol og løbende (fx kvartalvis) rapportering til den offentlige ordregiver. I en sådan kvartalsvis rapport kan det fremgå, hvorledes driften er forløbet i det foregående kvartal. Herudover bør der være en oversigt over, hvilke fejl og mangler der er rapporteret i perioden, og hvilke arbejder der er iværksat for at udbedre disse fejl og mangler. Endvidere bør rapporten indikere, hvilke nedslag OPP-leverandøren vurderer, at den offentlige ordregiver skal foretage i den følgende driftsbetaling. Sidst bør rapporten give mulighed for, at brugeren/den offentlige ordregiver kan påføre sine kommentarer.

Brugere og offentlig ordregiver

Det anbefales, at den offentlige ordregiver/brugeren af bygningen udpeger en repræsentant, der kan meddele OPP-leverandøren eventuelle fejl og mangler, der er oplevet af den offentlige ordregiver eller brugerne. Meldingen til OPP-leverandøren bør angive fejltypen, samt hvilke kriterier i funktionsbeskrivelsen der vurderes ikke at være opfyldt.

Herefter meddeler OPP-leverandøren denne repræsentant tidspunkterne for henholdsvis den midlertidige og den permanente udbedring af fejlen/manglen i forhold til tidspunktet for fejlmeldingen. OPP-leverandøren bør også oplyse, hvorvidt denne vurderer, at fejlen giver anledning til nedslag i driftsbetalingen.

Et eksempel på en betalingsmekanisme i et nyanlægs-OPP kan findes i standardmodellen for OPP til nyanlæg på www.kfst.dk/opp. En betalingsmekanisme er imidlertid nært knyttet til det enkelte projekts udformning, og det vil altid være nødvendigt at udarbejde en betalingsmekanisme, der retter sig mod det konkrete OPP-projekt.

Sidst opdateret: 2. maj 2018