Fase 2: Strukturering af projektet

Når det er besluttet at gennemføre et renoveringsprojekt i et offentlig-privat partnerskab (OPP), er det nødvendigt at forholde sig til en række forhold, der kommer til at strukturere OPP-projektet. Det er bl.a. spørgsmål om projektets finansiering, risikofordeling og exitmodel, der skal overvejes. I denne fase træffes en række valg, der kommer til at forme OPP-projektet.

Ejerskab

I et OPP-renoveringsprojekt anbefales det, at den offentlige myndighed forbliver ejer af anlægget i hele kontraktperioden. Derfor er det særligt vigtigt, at der skabes en god incitamentsstruktur i projektet, så OPP-leverandøren sikrer, at bygningen bevarer sin værdi.

Læs mere om ejerskab

Finansiering

Grundlæggende kan OPP-projekter enten gennemføres som OPP med offentlig finansiering eller som OPP med privat finansiering. Hvilken finansieringsform, der vil være mest hensigtsmæssig i det konkrete OPP-projekt, er en central overvejelse.

Læs mere om finansiering

Incitamentsstrukturer

Totaløkonomiske fordele i et renoverings-OPP opnås på baggrund den incitamentsstruktur, der opstår, når renovering og drift kobles sammen i ét projekt. Ved at bruge OPP kan den offentlige myndighed bl.a. skabe incitament hos den private leverandør til at vælge løsninger af høj kvalitet og til at sætte fokus på energieffektivitet.

Læs mere om incitamentsstrukturer

Skat og moms i renoverings-OPP

I et renoverings-OPP, hvor den offentlige myndighed bevarer ejerskabet af bygningen i hele kontraktperioden, er det ikke nødvendigt at sætte fokus på de skatte- og moms problemstillinger, der eller ofte gør sig gældende i OPP-projekter.

Læs mere om skat og moms

Kontraktens længde

OPP-kontrakter løber typisk over 15-25 år. Når længden for et konkret OPP-projekt skal fastsættes, er det centralt at vælge en varighed, der skaber rammen for, at den private leverandør kan foretage nødvendige investeringer og afskrive dem i løbet af projektet.

Læs mere om kontraktens længde

Genudbud og markedstjek

Det kan være nødvendigt at gennemføre genudbud og løbende markedstjek for at sikre, at prisen på driftsydelserne i et OPP fortsætter med at være konkurrencedygtige. Som udgangspunkt vil det samlede OPP-projekt ikke skulle genudbydes, men hvis der indgår serviceydelser i OPP-projekt, der ikke er tæt knyttet til anlægget, skal de genudbydes med jævne mellemrum. Genudbud vil typisk blive gennemført i samarbejde mellem OPP-leverandøren og den offentlige myndighed.

Læs mere om genudbud og markedstjek

Risikodeling

I et OPP fordeles risici systematisk mellem parterne, så den part som bedst og billigst kan håndtere en given risiko, får ansvaret for den. Det er nødvendigt at udarbejde en risikodeling i det konkrete projekt. Visse risici placeres dog typisk hos den private, og andre typisk hos den offentlige part.

Læs mere om risikodeling

Betalingsmekanisme

I et OPP fastlægger betalingsmekanismen, hvordan den offentlige myndighed kan foretage nedslag i de løbende driftsbetalinger til OPP-leverandøren, hvis den private leverandør ikke opfylder de aftalte krav til renoveringen, driften og vedligeholdelsen. Mekanismen giver OPP-leverandøren et stærkt økonomisk incitament til at leve op til de funktionskrav, der er fastsat i kontrakten.

Læs mere om betalingsmekanisme

Energioptimering

Energioptimering vil ofte være et centralt element af et OPP-renoveringsprojekt. Optimering af installationer og bygningens energiforbrug kan bidrage til at sikre en god totaløkonomi i projektet. Det er dog en forudsætning, at der skabes incitamenter for den private leverandør til at sikre energioptimeringen.

Læs mere om energioptimering

Sammenkobling af projekter

Det kan være en fordel at give et OPP-projekt volumen ved at koble flere projekter sammen i ét. Enten kan flere renoveringsprojekter slås sammen, eller der kan laves projekter på tværs af nyanlæg og renovering. Det er også muligt at gå sammen med andre myndigheder om et projekt.

Læs mere om sammenkobling af projekter

Sidst opdateret: 7. maj 2018