Hvornår skal man vælge hvilken model?

Kan man benytte fremskudte betalinger i et OPP-projekt?

I standardmodellen for OPP til renovering opereres der med to finansieringsmodeller: OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering. De nærmere rammer for de to modeller er følgende:

OPP med privat finansiering

I renovering-OPP med privat finansiering varetager den private part den fulde investering ved siden af renovering, drift og eventuelle øvrige opgaver. Den private leverandør betales typisk gennem løbende driftsbetalinger over kontraktperioden fra den bestillende offentlige ordregiver. Herudover kan der i visse OPP-projekter anvendes brugerbetaling til helt eller delvist at betale OPP-leverandøren. Blandt de danske OPP-projekter, der indtil nu kun har været nyanlægsprojekter, er erfaringen med brugerbetaling begrænset, men der er visse eksempler bl.a. i forbindelse med parkeringshuse og svømmehaller.

I OPP med privat finansiering indeholder driftsbetalingerne både betaling for OPP-leverandørens løbende drift og vedligeholdelse, betaling for selve renoveringsarbejdet samt betaling af OPP-leverandørens finansieringsomkostninger.

Fordelen ved OPP med privat finansiering er, at modellen giver den private leverandør stærke økonomiske incitamenter i projektet, fordi OPP-leverandøren har en væsentlig sum investeret i projektet. Det kan bl.a. give stærke incitamenter for sammentænkning af renovering, drift og vedligeholdelse gennem hele kontraktperioden og dermed et godt grundlag for at opnå de totaløkonomiske fordele, der er den væsentligste fordel ved OPP. Private investorers deltagelse i projektet er også med til at sikre fokus på, at projektet hænger godt sammen, herunder at det lever op til de tekniske og økonomiske forudsætninger igennem hele kontraktperioden.

Ulempen ved denne model er, at OPP-leverandørens finansiering af anlægsdelen vil ske til en højere rente end den, som den offentlige ordregiver selv kan låne til. Det kan være med til at forøge den samlede pris for projektet. Det må derfor vurderes, om den fordel, det giver at have et stærkt økonomisk incitament for totaløkonomi og innovation, vægter tungt nok til at veje op for den eventuelt forøgede finansieringsudgift.

OPP med privat finansiering er udgangspunkt for standardkontrakt 1 i standardmodellen for OPP til renovering.

OPP med offentlig finansiering

I OPP med offentlig finansiering varetager den private leverandør renovering, drift og vedligeholdelse af et givent aktiv. Den offentlige ordregiver betaler en fastsat pris for renoveringsarbejdet i forbindelse med ibrugtagning af bygningen. Herefter betaler den offentlige ordregiver løbende driftsbetalinger til den private part. Driftsbetalingerne dækker over drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt eventuelle øvrige ydelser, der indgår i OPP-kontrakten.

I en model med offentlig finansiering afsættes der som regel en garanti, der giver sikkerhed for, at den private part fortsat lever op til kontrakten. Det er udgangspunktet i den standardkontrakt til offentlig finansiering, der er tilknyttet modellen.

Fordelen ved at anvende OPP med offentlig finansiering er, at den offentlige ordregiver undgår en eventuelt dyrere privat finansiering. Samtidig bliver de efterfølgende løbende driftsbetalinger mindre, hvis der er betalt en større sum ved overdragelsen.

For kommunale og regionale ordregivere er det værd at bemærke, at i et OPP med offentlig finansiering skal den offentlige ordregiver deponere under renoveringsfasen. Det deponerede beløb frigives, når der betales for renoveringsarbejdet ved ibrugtagning – modsat OPP-projekter med privat finansiering.

Ulemperne ved offentlig finansiering er, at der i visse tilfælde i mindre grad kan blive tale om en samlet leverance fra en OPP-leverandør, da denne ikke har investeret i aktivet i driftsperioden. Incitamentsstrukturen i OPP med offentlig finansiering er ikke nødvendigvis helt så stærk som i OPP med privat finansiering. Årsagen til det er, at OPP-leverandøren ikke har egne midler investeret i projektet på samme måde som i en model med privat finansiering. I et OPP med offentlig finansiering er der imidlertid ligesom i andre OPP-projekter en betalingsmekanisme, der skaber et godt incitament for OPP-leverandøren til at levere de aftalte ydelser. Ligeså stilles der krav til bygningens tilstand ved kontraktens udløb, hvilket giver et væsentligt incitament til vedligeholdelse. Det er ligeledes en ulempe, at OPP-projekter med offentlig finansiering kræver, at der etableres en garanti over for ordregiveren, da der er omkostninger forbundet med denne garantistillelse.

OPP med offentlig finansiering er udgangspunktet for standardkontrakt 2 i standardmodellen for OPP til renovering.

Hvornår skal man vælge hvilken model?

I forbindelse med et konkret OPP-projekt er det en central beslutning for den offentlige ordregiver, hvorvidt projektet skal gennemføres med privat finansiering eller med offentlig finansiering. Dette spørgsmål vil altid skulle være genstand for en konkret vurdering, der bør tage udgangspunkt i, hvordan man opnår det mest effektive resultat i det enkelte projekt.

En OPP-model med privat finansiering vil kunne bidrage til at sikre en stærk incitamentsstruktur i projekterne og dermed en bedre totaløkonomisk løsning gennem bl.a. materialevalg, vedligeholdelsesniveau og energioptimering. Årsagen er, at den private OPP-leverandør i en model med privat finansiering er finansielt involveret i projektet og derfor har en endnu stærkere interesse i at sikre en effektiv opgaveløsning, der lever op til de fastsatte krav i kontrakten. Samtidig vil den private finansiering isoleret set være dyrere end i en model med offentlig finansiering, fordi de private investorers afkastkrav er højere end den rente, det offentlige kan låne til, eksempelvis i KommuneKredit. OPP med privat finansiering er en hensigtsmæssig løsning, hvis gevinsterne ved at bruge privat finansiering forventes at være større end de omkostninger, der er forbundet med dette.

OPP-projekter med offentlig finansiering giver også stærke incitamenter for OPP-leverandøren til at sikre totaløkonomiske fordele. I en række projekter må det derfor forventes, at OPP med offentlig finansiering kan give et lige så godt resultat. I Danmark er der inden for nyanlæg anvendt OPP med offentlig finansiering til en række projekter, herunder flere skolebyggerier, til etablering af en retsbygning, en række forsyningsprojekter, svømmehaller samt motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg.

Det anbefales, at den offentlige ordregiver i forbindelse med OPP-vurderingen tager konkret stilling til, om projektet vil give det bedste resultat i en model med privat finansiering eller en model med offentlig finansiering. Denne vurdering kan bl.a. trække på konkrete beregninger, erfaringer fra lignende projekter og dialog med markedet.

Kan man benytte fremskudte betalinger i et OPP-projekt?

I både OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering begynder betalingerne til OPP-leverandøren sædvanligvis i forbindelse med ibrugtagningstidspunktet. Uanset model er ibrugtagningstidspunktet altså omdrejningspunkt for, hvornår betalingerne begynder.

Hvis det vurderes, at det vil skabe et mere effektivt resultat, kan den offentlige ordregiver overveje at anvende en model med fremskudte betalinger. En sådan model vil kunne anvendes både i projekter med privat finansiering og i projekter med offentlig finansiering.

En model med fremskudte betalinger vil indebære, at betalingerne til OPP-leverandøren påbegyndes allerede undervejs i anlægsfasen.

Fremskudte betalinger kan være med til at nedsætte OPP-leverandørens omkostninger i forbindelse med projektet, da leverandørens udgift til finansiering i anlægsfasen begrænses. Det kan bidrage til, at den pris, ordregiveren skal betale for opgaven, reduceres.

Der er imidlertid også ulemper forbundet med at anvende fremskudte betalinger. En vigtig fordel i OPP-projekter er den høje sikkerhed for, at bygningen står klar til aftalt tid. En central årsag til, at denne fordel opnås, er netop, at betalingerne først begyndes ved ibrugtagningstidspunktet. Ulempen med en model med fremskudte betalinger er således, at modellen kan koste den ordregiver denne fordel ved at anvende OPP. Særligt i forbindelse med OPP-projekter med privat finansiering og ønske om privat ejerskab bør det ligeledes afklares, om de fremskudte betalinger har betydning for, om SKAT kan anerkende, at OPP-leverandøren har det skattemæssige ejerskab.

Det vil være nødvendigt at foretage en konkret vurdering i de enkelte projekter af, om den potentielle besparelse ved at anvende fremskudte betalinger er væsentlig nok til at risikere at give køb på en del af incitamentsstrukturen i projektet.

Såfremt der anvendes fremskudte betalinger, kan det medføre et øget behov for, at den private leverandør stiller sikkerhed for projektet.

I standardkontrakterne til modellen anvendes der ikke fremskudte betalinger.

Sidst opdateret: 2. maj 2018