Hvordan vil en model med privat ejerskab fungere?

Et helt grundlæggende og centralt forhold i OPP-projektet er ejerskabet af det/de anlæg, projektet drejer sig om. Standardmodellen indebærer, at OPP-leverandøren overtager ansvaret for renoveringsarbejdet og generelt for bygningens tilstand i løbet af kontraktperioden. Af dette følger dog ikke nødvendigvis, at OPP-leverandøren i projektet skal være ejer af bygningen. I standardmodellen for OPP til renovering anbefales det modsat, at der anvendes en model, hvor ejerskabet af bygningen i projektet bliver hos den relevante offentlige ordregiver.

En model, hvor den offentlige ordregiver som et led i projektet afhænder bygningen til den private leverandør og herefter fortsat benytter anlægget, vil være at sammenligne med en såkaldt sale and lease back-model. Det er fastlagt i lånebekendtgørelsen, at en kommunalbestyrelse ikke uden indenrigsministerens godkendelse kan indgå en aftale om denne type aftale. Det betyder, at en OPP-model, hvor ejerskabet af bygningen overgår til OPP-leverandøren, vil kræve godkendelse af det konkrete projekt i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Et eventuelt privat ejerskab af bygningen under projektet vil således indebære en mere administrativ tung model, som også vil forlænge proceduren frem til, at den offentlige ordregiver kan igangsætte projektet. Samtidig vil projektet være behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke er sikkert, at projektet vil kunne godkendes.

Ejerskabet af bygningen har betydning for incitamentsstrukturen i projektet. I en model, hvor den offentlige ordregiver er ejer af bygningen, har OPP-leverandøren ikke det grundlæggende incitament, som ejerskab af bygningen ellers ville sikre. Som ejer af bygningen ville den private leverandør have særligt god grund til at interessere sig for bygningens tilstand, da der ville have været tale om eget værditab, hvis bygningen ikke blev vedligeholdt i fornøden grad. Når den private leverandør ikke er ejer, er det vigtigt, at et tilsvarende incitament skabes af andre veje, fx gennem de stillede funktionskrav og betalingsmodellen og gennem risikodelingen i projektet. Ved at sætte fokus på disse elementer af aftalen kan der skabes et stærkt incitament for den private OPP-leverandør til at sikre en høj kvalitet og et fornuftigt vedligeholdelsesniveau i bygningen.

Hvordan vil en model med privat ejerskab fungere?

Offentlige ordregivere, der overvejer at renovere, drive og vedligeholde en bygning som OPP, kan også i særlige tilfælde overveje at benytte en model med privat ejerskab af bygningen under projektet. For kommuner og regioner vil det kræve en forudgående godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I en model med privat ejerskab vil den offentlige ordregiver i forbindelse med kontrakten skulle forholde sig til exitscenariet – altså hvad der skal ske med den eksisterende bygning, når kontrakten løber ud. I OPP-projekter arbejdes der sædvanligvis med en af følgende to løsninger:

1. Den offentlige ordregiver har ret og pligt til at købe bygningen tilbage ved kontraktens udløb (som beskrevet i scenarium 1 i standardmodellen for OPP til nyanlæg).

2. OPP-leverandøren forbliver ejer af anlægget ved kontraktens udløb (som beskrevet i scenarium 2 i standardmodellen for OPP til nyanlæg).

Sidstnævnte løsning er den mindst udbredte af de to blandt de danske OPP-projekter. Denne løsning vil som regel også kun være anvendelig i projekter, hvor anlægget i projektet i høj grad er likvidt. Det vil sige, at anlægget kan omsættes til værdi inden for en ny ramme, fx ved at kunne anvendes til forskellige formål, og dermed være af værdi for den private leverandør efter kontraktens udløb.

Sidst opdateret: 2. maj 2018