Hvordan kan incitamentsstrukturer skabes under de forskellige OPP-scenarier?

I et OPP-projekt skabes incitamentsstrukturer, der giver mulighed for, at den private virksomhed kan opnå væsentlige fordele. Disse incitamentsstrukturer gør sig overordnet set gældende for både OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering.

Først og fremmest giver OPP et væsentligt incitament for den private part til at anlægge en totaløkonomisk tilgang, hvor den efterfølgende drift og vedligeholdelse tænkes ind allerede i projekteringen. Incitamentet skabes ved, at den private leverandør som udgangspunkt bærer den økonomiske risiko for projektet igennem hele dets levetid (15-25 år). Hvis en udgift til fx vedligeholdelse af taget på en skole vokser som følge af de valgte byggematerialer i renoveringen, er det den private leverandør, der må løfte denne udgift. På samme måde er det den private leverandør, der opnår fordelen, hvis vedligeholdelsen af samme tag kan gøres billigere ved hjælp af fx ny teknologi. Dette giver den private leverandør et stærkt incitament til at tænke totaløkonomisk og innovativt i både renoverings- og driftsfasen.

OPP-strukturen giver også den private leverandør et væsentligt incitament til at færdiggøre renoveringsarbejdet til tiden, da den offentlige ordregiver som udgangspunkt først betaler fra tidspunktet for ibrugtagning. OPP-projekter står derfor typisk klar til brug på det aftalte tidspunkt.

Samtidig har OPP-leverandøren incitament til at levere og fastholde de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet, da afvigelser herfra kan medføre nedslag i de løbende betalinger fra den offentlige ordregiver i henhold til den betalingsmekanisme, der er knyttet til funktionskravene i projektet. Betalingsmekanismen fungerer grundlæggende således, at den offentlige ordregiver kan fratrække et beløb fra de løbende driftsbetalinger i OPP’et, hvis ikke den private leverandør leverer som aftalt.

Hvordan kan incitamentsstrukturer skabes under de forskellige OPP-scenarier?

Incitamenterne er principielt de samme i både OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering. Der vil ofte være forskel på størrelsen af de økonomiske incitamenter. Det skyldes, at de løbende driftsbetalinger er mindre i OPP med offentlig finansiering, hvor betalingen for renoveringen sker ved ibrugtagning. Figur 3 illustrerer forskellen i omfanget af betalingerne fra den offentlige ordregiver til den private OPP-leverandør i henholdsvis et OPP med privat finansiering og et OPP med offentlig finansiering.

Figur 3: Omfang af betalinger i OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering

OPP-leverandørens incitament i projektet må forventes alt andet lige at være større, hvis leverandøren selv har investeret i projektet. Derfor kan incitamentsstrukturen være stærkere i OPP med privat finansiering. I et OPP-projekt med offentlig finansiering er det derfor vigtigt, at kontrakten udformes på en måde, der sikrer, at de samme incitamenter skabes. I et OPP med privat finansiering skabes incitamentsstrukturen således gennem funktionsbeskrivelserne, risikodelingen og betalingsmekanismen i OPP-kontrakten.

I et OPP med offentlig finansiering skabes incitamentsstrukturen med de samme værktøjer. Her dækker de løbende driftsbetalinger dog kun drift og vedligeholdelse. Derfor er de mindre end i et OPP med privat finansiering, hvor renoveringsudgiften også indgår. Da betalingsmekanismen i et OPP er knyttet til driftsbetalingerne, svækker dette incitamentsstrukturen lidt, da den offentlige ordregiver ved mangelfuld opfyldelse af funktionskravene i driftsperioden har en væsentlig mindre løbende betaling at tage fradrag i. Ved meget store funktionsmangler, der opdages eller opstår efter ibrugtagningen, kan der principielt opstå en situation, hvor OPP-leverandøren ikke har incitament til at udbedre manglen, fordi omkostningerne forbundet hermed er større end det beløb, den offentlige ordregiver kan blive kompenseret for i de løbende driftsbetalinger.

I et OPP med offentlig finansiering er det derfor en god idé, at OPP-leverandøren stiller en garanti, der kan trækkes på ved større mangler. I standardkontrakten til OPP med offentlig finansiering stilles der krav om en sådan garanti. Det må fastlægges for det enkelte projekt, hvilken størrelse garantien bør have. Den kan fx udgøre 10 procent af renoveringssummen.

Sidst opdateret: 2. maj 2018