Hvad er snitfladen mellem et renoverings-OPP og et ESCO-projekt

Energioptimering er et vigtigt element i OPP, både når der er tale om nyanlæg og om renovering. Ved at sikre de rette incitamentsstrukturer for OPP-leverandøren kan ordregiveren sikre, at der vælges optimerende energiløsninger, der bidrager til en god totaløkonomi i projektet.

I renoveringsprojekter er energioptimering et særligt relevant fokusområde, fordi der som udgangspunkt vil være tale om ældre bygninger, der har et stort potentiale for optimering gennem energirenovering, fx i form af udskiftning af installationer. Energirenovering må således forventes at spille en væsentlig rolle i mange OPP-renoveringsprojekter.

Derfor er det også særlig vigtigt i renoverings-OPP, at ordregiver har fokus på at skabe incitamenter for OPP-leverandøren til at energioptimere bygningen – både i forbindelse med renoveringsarbejdet og ved løbende energioptimering – gennem kontraktperioden.

Dette incitament kan opnås ved at placere risikoen eller en del af risikoen for omkostninger ved bygningens energiforbrug hos OPP-leverandøren.

Der kan være god grund til, at den offentlige ordregiver også bærer en del af risikoen for energiforbruget. Ofte vil den kerneydelse, som den offentlige ordregiver fortsat varetager, også have indflydelse på forbruget. På en skole kan det fx have betydning, om brugerne lader vinduerne i undervisningslokalerne stå åbne. Når den økonomiske risiko for energiforbruget deles mellem OPP-leverandøren og den offentlige ordregiver, giver det begge parter incitament til at reducere forbruget.

En sådan delt risikohåndtering kan indrettes på forskellige måder. I standardkontrakten anvendes en model, hvor den potentielle OPP-leverandør fastsætter et budgetteret energiforbrug i forbindelse med afgivelse af tilbud. Hvis energiforbruget bliver mindre end det budgetterede forbrug, får OPP-leverandøren gevinst heraf. OPP-leverandøren får den fulde gevinst indtil en vis grænse. Herefter deler OPP-leverandøren og den offentlige ordregiver gevinsten. I OPP-kontrakten er grænsen lagt ved besparelser, der medfører, at forbruget bliver mindre end to tredjedele af det budgetterede forbrug. Hvis der opnås et energiforbrug, der er mindre end to tredjedele af det budgetterede forbrug, deles gevinsten altså mellem det offentlige og OPP-leverandøren.

Denne model indebærer dels, at der skabes konkurrence om at opnå den højeste grad af energioptimering (gennem det budgetterede forbrug), og at OPP-leverandøren har løbende incitament til at energioptimere.

Det er muligt at indrette energibetalingssystemet på andre måder. Fx kan OPP-leverandøren og den offentlige ordregiver indgå aftale om, at et eventuelt overskud eller underskud i forhold til det budgetterede forbrug deles mellem de to efter en anden fordelingsnøgle end den ligelige fordeling, der lægges op til i standardkontrakten.

Da de muligheder for energirenovering, projektet indebærer, og ordregiverens ønsker vil variere fra projekt til projekt, er det centralt, at den offentlige ordregiver i forbindelse med et konkret OPP-projekt overvejer, hvilken risikodeling på energiområdet der vil skabe de bedste rammer for projektet.

Hvad er snitfladen mellem et renoverings-OPP og et ESCO-projekt?

ESCO-projekter er en model for offentlig-privat samarbejde, der på visse punkter ligner et OPP-projekt om renovering.

ESCO-modellen (Energy Service Company) indebærer grundlæggende en betalingsmodel, hvor en privat leverandør eller den offentlige ordregivers investeringer i energirenovering af en eller flere offentlige bygninger finansieres af efterfølgende besparelser i energiforbruget.

I et ESCO-projekt udbydes det som regel til en privat leverandør at identificere de konkrete energibesparelsestiltag, gennemføre tiltagene og efterfølgende at sørge for, at de aftalte energibesparelser realiseres i praksis, fx gennem brugernes adfærd. I forbindelse med tilbuddet fastlægger ESCO-leverandøren en garanteret energibesparelse for ordregiveren. De fleste ESCO-projekter gennemføres ved brug af offentlig finansiering.

Den væsentligste forskel mellem et renoverings-OPP og et ESCO-projekt er, at hvor et ESCO-projekt alene drejer sig om energirenovering, drejer et OPP-projekt sig om at opnå en stærk totaløkonomi i et renoveringsprojekt, bl.a. gennem energirenovering, men også gennem eksempelvis højere kvalitet, nytænkte løsninger og et højt vedligeholdelsesniveau.

Herudover har OPP-kontrakter sædvanligvis en længere løbetid end ESCO-projekter.

I et OPP-projekt vil energirenoveringen således sandsynligvis rette sig mod energioptimeringer, der er totaløkonomisk effektive på længere sigt (over 15-25 år), mens et ESCO-projekt må forventes at være rettet mod de energiinvesteringer, der kan tjene sig ind selv på kortere sigt – fx over en 10-årig periode.

OPP-projekter egner sig samlet set bedre til projekter, hvor fokus er på overordnet bygningsrenovering og på langsigtede totaløkonomiske fordele. ESCO er der imod en mere velegnet løsning til projekter, der alene indebærer energirenovering og har et kortere sigte.

Det vil være en vurdering i det konkrete projekt, om ESCO, OPP eller en anden type organisering vil give de bedste resultater.

Sidst opdateret: 2. maj 2018