Under hvilke forhold skal den samlede OPP-kontrakt genudbydes?

Under hvilke forhold skal der gennemføres genudbud af delydelser i et OPP?

Hvordan gennemføres et genudbud?

Hvordan gennemføres markedstjek?

OPP-kontrakter har oftest en varighed på mellem 15 og 25 år. Ikke alle forhold kan forudsiges på kontraheringstidspunktet. Derfor kan der opstå behov for tilpasninger i løbet af kontraktens lange løbetid. Meget omfattende ændringer, der ligger ud over, hvad kontrakten giver rum for, vil kunne aktualisere et genudbud eller et udbud af en opgave, der er berørt af den konkrete ændring. Derudover bør det overvejes, om nogle af ydelserne i projektet skal genudbydes efter en kortere årrække.

Under hvilke forhold skal den samlede OPP-kontrakt genudbydes?

Ændring af en kontrakt i dens løbetid reguleres i udbudsloven. Ændringer i bestående kontrakter kan efter udbudsloven som altovervejende hovedregel kun ske ved, at der sker genudbud, hvis der er tale om ændring af et grundlæggende element.

Det totaløkonomiske perspektiv i et OPP gør, at det kan være særdeles uhensigtsmæssigt, at der foretages grundlæggende ændringer, som udløser krav om et nyt udbud. Høje initial- og transaktionsomkostninger gør, at et genudbud af OPP-kontrakten kan være meget problematisk. Den offentlige ordregiver kan forsøge at undgå genudbud ved allerede i udbudsmaterialet at gøre brug af klare, præcise og entydige optioner. Den offentlige ordregiver skal være opmærksom på, at sådanne optioner kan medføre en forhøjelse af prisen for projektet.

Hertil kommer, at ydelserne kan have ændret karakter, så man faktisk betaler en pris, der inkluderer ydelser, som ikke længere benyttes. I den forbindelse er der da heller ikke noget juridisk til hinder for, at der i OPP-kontrakten indføres en bestemmelse om, at der efter en nærmere bestemt periode skal ske genudbud af kontrakten. Det må i så fald forventes, at incitamentet for tilbudsgiverne til i første omgang at afgive tilbud tilsvarende reduceres. Et genudbud af OPP-kontrakten kan nemlig være med til at svække eller helt fjerne de rationaliseringsgevinster, som OPP-projektet skulle indebære.

Overordnet set kan det ikke anbefales at genudbyde et samlet OPP, medmindre særlige forhold taler stærkt herfor.

Under hvilke forhold skal der gennemføres genudbud af delydelser i et OPP?

Som en del af driften og vedligeholdelsen af den renoverede bygning i et OPP kan der være knyttet en række tjenesteydelser til OPP-kontrakten. Arten og indholdet af disse tjenesteydelser vil i højere eller mindre grad kunne siges at være teknisk knyttet til bygningen og være med til at opretholde bygningens værdi. Hvis en ydelse er knyttet til opretholdelsen af bygningens værdi, vil der være tale om opretholdelse af en ydelse, som det tidligere udbud omfattede, og der vil derfor også reelt være tale om samme kontraktforhold. Der kan således indgås en længerevarende kontrakt om disse ydelser, og der vil derfor ikke være nogen anledning til løbende at genudbyde dem.

Tjenesteydelser, der typisk kan indgå i den længerevarende OPP-kontrakt, og som derfor ikke skal udbydes, er fx løbende renoveringsarbejder vedrørende bygningen (installations-, male- og facadearbejder mv.) og driftsmæssige opgaver (varme, vand, el, operationelle opgaver mv.).

Ved siden af disse ydelser kan der være en række ydelser, som ikke er knyttet til bygningen, men derimod udgør almindelige serviceydelser, der hverken i art eller indhold bidrager til bygningens bevarelse. For sådanne serviceydelser vil det være svært at forsvare en kontraktvarighed på 15 til 25 år.

Det drejer sig om fx kantinedrift, kurser, it mv. Sådanne serviceydelser vil derfor generelt være genstand for løbende genudbud i et OPP-projekt.

Et grænsetilfælde er rengøring. Hvorvidt rengøringsydelser bør genudbydes løbende, skal altid være genstand for en konkret vurdering, hvor den offentlige ordregiver må se konkret på den udbudte ydelse, herunder de investeringer, som tilbudsgiverne er nødsaget til at foretage for at levere den udbudte ydelse. Også OPP-leverandørens afskrivningsmuligheder bør indgå i denne vurdering.

Konsekvensen af et genudbud af delydelser er, at OPP-leverandøren må affinde sig med, at der er en anden part, der leverer serviceydelser i OPP-leverandørens bygninger. Det vil oftest allerede være tilfældet ved OPP-kontraktens indgåelse, idet OPP-leverandøren almindeligvis har en eller flere underleverandører til at levere de (service)ydelser, som OPP-leverandøren ikke selv er i stand til at levere. Vinderen af genudbuddet vil typisk indtræde som ny underleverandør til OPP-leverandøren.

Med det for øje kan det komme på tale, at (nogle af) de tjenesteydelser, som leveres i forbindelse med et OPP-projekt, skal genudbydes op til flere gange frem til OPP-kontraktens ophør. Det vil imidlertid afhænge af en konkret vurdering, som vil være særlig aktuel at foretage, når der er tale om ydelser, der ikke har sammenhæng med OPP-kontraktens hovedydelse.

Hvordan gennemføres et genudbud?

Det anbefales, at et genudbud af følgeydelser i et OPP bliver gennemført i samarbejde mellem den offentlige ordregiver og den private OPP-leverandør. Denne løsning lægges der op til i OPP-kontrakten i standardmodellen. Den typiske konstruktion indebærer, at følgeydelserne leveres af underleverandører til OPP-leverandøren. Derfor er det naturligt, at OPP-leverandøren deltager i genudbuddet. Samtidig har den offentlige ordregiver typisk kompetencen og erfaringen til at gennemføre en udbudsproces. Det anbefales derfor, at genudbuddet gennemføres som et samarbejde, hvor OPP-leverandøren står for den indholdsmæssige side af opgaven, mens den offentlige ordregiver varetager de processuelle elementer af udbuddet.

Uanset om genudbuddet varetages af den private leverandør eller den offentlige ordregiver skal udbudsreglerne overholdes i forbindelse med genudbuddet. Der er i bund og grund tale om et udbud som alle andre, hvor vinderen bliver underleverandør til OPP-leverandøren.

Efter et genudbud sker der en regulering af den fremtidige betaling for den pågældende serviceydelse, således at besparelsen deles lige mellem den offentlige og den private part. Hvis genudbuddet fører til en højere betaling, betaler den offentlige ordregiver hele differencen.

Hvordan gennemføres markedstjek?

Ved siden af genudbud er løbende markedstjek en måde at sikre, at driftsydelserne forsætter med at være sat til en markedsmæssig konkurrencedygtig pris lang tid efter kontraktindgåelsen. Markedstjekket er en slags benchmarking, hvor underleverandørens priser sammenlignes med markedsprisen for den pågældende ydelse, fx igennem nøgletal eller kontrakter om sammenlignelige arbejder.

I standardkontrakten til OPP for renovering lægges der op til en aftale om, at hvis den offentlige ordregiver kan påvise, at markedsprisen for en serviceydelse er væsentlig lavere end underleverandørens pris, har den offentlige ordregiver mulighed for at kræve, at den pågældende ydelse genudbydes med henblik på at opnå en besparelse for begge parter. Dette gælder kun for serviceydelser, der ikke har været genudbudt inden for de sidste fire år.

OPP-leverandøren kan modsætte sig genudbud ved at sænke betalingen for den ydelse, den offentlige ordregiver har krævet genudbudt, så den svarer til markedsprisen.

Sidst opdateret: 2. maj 2018