Hvilke øvrige overvejelser skal en myndighed gøre sig om kontraktlængden?

Kontrakters længde er, bortset fra rammeaftalers løbetid, ikke reguleret i udbudsloven.

Udgangspunktet er, at det er en konkret vurdering, hvor ofte en offentlig kontrakt om løbende ydelser skal i udbud. For at sikre den bedst mulige konkurrence bør kontrakten jævnligt sendes i udbud. Ved almindelige kontrakter er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefaling, at kontrakterne skal sendes i udbud mellem hvert tredje og femte år. Der kan imidlertid være forhold af økonomisk og/eller teknisk karakter, som konkret kan retfærdiggøre en længere løbetid. Dette kan fx omfatte nødvendigheden af at kunne afskrive materiel inden for kontraktens løbetid, eller hvis en længere kontrakt giver mulighed for effektiviseringsgevinster.

Dette vil ofte være tilfældet i en OPP-kontrakt, hvor kontraktens lange løbetid kan give OPP-leverandøren incitament til investeringer og totaløkonomisk tankegang. Derfor må OPP-kontrakter typisk – bl.a. af hensyn til kontraktens kompleksitet, leverandørens afskrivnings-muligheder mv. – kunne indgås for en periode på op til 25 år uden at være genstand for genudbud.

Varigheden af en OPP-kontrakt skal fastsættes konkret for den enkelte OPP-kontrakt med inddragelse af samtlige relevante forhold (fx hvilken type anlæg drejer projektet sig om, og hvordan er udviklingen på markedet). Disse overvejelser er nærmere gennemgået i afsnittet om genudbud og markedstjek.

Rammerne for kontraktens længde gør sig gældende for både OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering.

Hvilke øvrige overvejelser skal den offentlige myndighed gøre sig, når kontraktens længde fastsættes?

Det anbefales, at OPP-kontraktens varighed fastsættes på en måde, der giver mulighed for og incitament til, at OPP-leverandøren tænker totaløkonomisk allerede tidligt i processen. Kontrakten bør således løbe over så lang en periode, at det kan betale sig for OPP-leverandøren at gennemtænke de valg, der træffes i forbindelse med fx valg af byggematerialer i renoveringsarbejdet og løbende vedligeholdelse med henblik på at opnå de mest omkostningseffektive løsninger over et projekts levetid. Det skal kort sagt give mening for den private leverandør at investere i starten af projektet for at undgå andre omkostninger senere i projektet.

Herudover kan andre overvejelser spille ind i beslutningen om kontraktens længde, fx sandsynligheden for et eventuelt fremtidigt behov for bygningen.

Det skal være en konkret vurdering i den enkelte situation, hvor lang en kontraktperiode, der bør fastsættes. De fleste OPP-projekter om nyanlæg har en varighed på mellem 15 og 25 år. For at et renoveringsprojekt skal kunne give totaløkonomiske fordele som OPP, er det nødvendigt, at der er tale om en relativt omfattende renovering. Når der gennemføres en så omfattende renovering af en bygning, som der lægges til grund for modellen, må det forventes, at den renoverede bygning skal have en lang levetid herefter. Derfor er det realistisk, at OPP-renoveringsprojekter kan gennemføres med den samme kontraktlængde som nyanlægsprojekter.

En varighed på mere end 25 år bør kun overvejes, i det omfang der kan findes en finansieringsløsning, der strækker sig over en lige så lang periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan finansieringsomkostningerne stige, da projektet vil skulle genfinansieres, inden OPP-aftalen udløber. Denne risiko vil OPP-leverandøren indregne i sit tilbud, resulterende i en øget pris for den offentlige ordregiver.

Hvis den offentlige ordregiver på et tidspunkt i kontraktperioden ikke længere har det forventede anvendelsesbehov for anlægget, er det den offentlige ordregivers ansvar at finde en løsning. Løsningen kan fx omfatte forhandling med OPP-leverandøren om opsigelse, eller at anlægget bruges til et nyt formål.

Sidst opdateret: 2. maj 2018