Hvilke konsekvenser har det for projektet, hvis forskellige følgeydelser inddrages (fx behov for genudbud)?

Det er vigtigt, at den offentlige ordregiver i opstartsfasen til et OPP-projekt gør sig nogle overvejelser om, hvilke ydelser der skal indgå i projektet. Fælles for disse ydelser er, at de skal kunne danne en hensigtsmæssig ramme om den offentlige ordregivers kerneydelse som fx skoledriften eller børnepasningen. Et OPP-projekt kan indeholde forskellige elementer, afhængig af det enkelte projekts karakter. Det har betydning for en række forhold, om OPP’et er fokuseret på basisydelser, eller om der også indgår andre ydelser. Det har bl.a. konsekvenser for, hvilke tilbudsgivere der er interesserede i at byde på projektet, for projektets økonomi og for kontraktens udformning.

I et OPP indgår altid visse basisydelser. Herudover kan den offentlige ordregiver vælge at lade bestemte accessoriske ydelser indgå i udbuddet. Accessoriske ydelser er ydelser, som den offentlige ordregiver ellers selv ville udføre eller overlade til en privat aktør på baggrund af et separat udbud.

Det er også muligt at lade selve kerneydelsen i anlægget indgå i et OPP. Det vil fx sige, at det pædagogiske arbejde indgår i et OPP-projekt, der indebærer renovering af en daginstitution, eller at leveringen af ydelser relateret til personlig pleje og praktisk hjælp indgår i et OPP-projekt, der indebærer renoveringen af et plejecenter. De danske erfaringer med OPP indebærer få projekter af denne type (primært plejecentre samt svømmehaller). Ingen af erfaringerne er renoveringsprojekter, og standardmodellen er ikke udviklet med en sådan model for øje.

Basisydelser

Inden for den definition, der er udgangspunkt for denne model, indebærer et OPP, at projektering, renovering, drift og vedligeholdelse udbydes i én samlet pakke.

Finansiering vil også indgå i basispakken, hvis der er tale om et OPP med privat finansiering. Finansieringen kan imidlertid i højere grad betragtes som et værn mod budgetoverskridelser end som en egentlig ydelse i projektet.

Accessoriske ydelser

Ved siden af basisydelserne kan den offentlige ordregiver vælge at inkludere forskellige accessoriske ydelser i den pakke, der udbydes. Accessoriske ydelser vil typisk falde under facility management-ydelser: rengøring, kantinedrift, receptionsopgaver, betjent- og vagtfunktion, vedligehold af udendørsarealer, der ikke er renoveret i forbindelse med OPP-projektet, og lignende.

Det er nødvendigt at foretage en afvejning i forhold til det enkelte projekt af, hvilke ydelser der skal indgå. Der kan være væsentlige fordele ved at lade bestemte ydelser indgå i projektet, mens bestemte karakteristika ved et anlæg kan medføre, at en accessorisk ydelse ikke bør indgå. Denne afvejning kan gennemføres ud fra to centrale spørgsmål:

• Er der væsentlige fordele ved at lade bestemte ydelser indgå i OPP-kontrakten?

Der kan fx være mulighed for:

• At opnå totaløkonomisk bedre løsninger ved at lade en accessorisk ydelse indgå, fx fordi den private aktør har incitament til at tænke rengøring ind i valg af materialer i renoveringsfasen
• At opnå den bedste opgaveløsning til prisen på leveringen af de accessoriske ydelser
• At øge den private leverandørs interesse og potentielle indtjening ved projektet
• Er der elementer, der taler imod at lade bestemte ydelser indgå i OPP-kontrakten?

Det kan fx være:

• Behov for at integrere bestemte ydelser med kerneydelsen i bygningen, fx pædagogisk arbejde og madlavning i en daginstitution
• En særlig ekspertise hos den offentlige ordregiver, der medfører, at den offentlige ordregiver vil være bedst egnet til at løse opgaven
• Gode muligheder for kommunal stordrift på tværs af kommunale anlæg
• Manglende interesse blandt potentielle tilbudsgivere til at løse de accessoriske ydelser

På baggrund af disse spørgsmål må der gennemføres en konkret vurdering i forbindelse med det enkelte projekt. Det er afgørende at vurdere, om der skabes størst værdi ved at lade den enkelte ydelse indgå i den samlede pakke eller ej.

I renoverings-OPP-projekter om byggerier som kontorbygninger, skoler eller lignende vil det ofte være en fordel, at rengøring indgår i OPP-projektet, da rengøringsarbejdet er tæt koblet til den øvrige vedligeholdelse. Rengøringsydelser kan dog ikke nødvendigvis anses som en del af kernepakken i et OPP og vil muligvis skulle genudbydes løbende. I tilfælde, hvor rengøring skal genudbydes, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man håndterer eventuelle grænseflader som fx ansvaret for et gulv, der er udskiftet af OPP-leverandøren, men renholdes af en serviceleverandør. En løsning af dette kan være, at den offentlige ordregiver og OPP-leverandøren gennemfører genudbuddet i samarbejde, og at den vindende tilbudsgiver bliver OPP-selskabets underleverandør. Det er den model, der lægges op til i standardmodellens OPP-kontrakter.

Hvilke konsekvenser har det for projektet, hvis forskellige følgeydelser inddrages (fx behov for genudbud)?

Når der i et OPP inkluderes accessoriske ydelser, som ikke har nær tilknytning til kontraktens hovedgenstand (som i et renoverings-OPP er renoveringen og drift/vedligeholdelse af bygningen), kan det være obligatorisk at udføre genudbud af disse ydelser. Det kan fx være tilfældet for tjenesteydelser som betjentfunktion og it og i visse tilfælde rengøring. Hvilke ydelser der skal genudbydes, vil være genstand for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Tilknyttede tjenesteydelser, der ikke har en nær tilknytning til bygningsarbejdet, skal som udgangspunkt genudbydes efter en tre-femårig periode. Genudbuddet kan gennemføres i samarbejde mellem den offentlige ordregiver og OPP-leverandøren. I forbindelse med genudbud skal udbudsreglerne følges.

Genudbud giver mulighed for løbende at prøve markedet af, sådan at underleverancerne fortsat leveres til den bedste pris, markedet kan tilbyde. Samtidig må det dog forventes, at løbende genudbud kan indebære øgede udgifter i form af transaktionsomkostninger.

Læs mere om genudbud

Sidst opdateret: 2. maj 2018