Få svar om sikkerhedshensyn i offentlige udbud

Virksomheder fra visse lande kan godt afvises, hvis de afgiver tilbud på offentlige udbud.

Ifølge udbudsreglerne er det forbudt at diskriminere på baggrund af nationalitet. Denne beskyttelse gælder imidlertid alene virksomheder etableret i EU eller et tredjeland, som har indgået GPA-aftale eller som EU har en anden forpligtende handelsaftale med.

Læs mere under GPA-aftalen og EU-medlemsstaternes forpligtelser

Inden man som ordregiver afviser en virksomhed, skal det således undersøges, hvor den virksomhed, der afgiver tilbud, er etableret. Er virksomheden ikke etableret i EU eller i et tredjeland, som enten er omfattet af GPA-aftalen eller har en anden forpligtende handelsaftale med EU, kan deres tilbud afvises. Det gælder også, selv om muligheden ikke fremgår af udbudsbekendtgørelsen eller -materialet.

Læs mere på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en oversigt over de lande, EU har handelsaftaler med, samt status for de lande, EU forhandler med. De konkrete handelsaftaler, der er indgået, fremgår også af oversigten.

En ordregiver kan derfor godt afvise et tilbud, hvis det kommer fra en virksomhed etableret i et land, der ikke har indgået GPA-aftale eller anden forpligtende handelsaftale med EU, fx Kina. Virksomheder etableret i disse lande er derfor ikke beskyttet af principperne i Traktaten og udbudsreglerne.

Det er op til den enkelte ordregiver at vurdere, hvorvidt virksomheder fra et tredjeland (dvs. et land der hverken er EU/GPA-land eller som har indgået en aftale med EU), skal have adgang til at deltage i en udbudsprocedure, herunder om der skal ske forskelsbehandling mellem disse virksomheder og virksomheder omfattet af EU-udbudsreglerne under proceduren.

EU har vedtaget en række sanktioner mod Rusland, som følge af Ruslands invasion af Ukraine, hvorefter der gælder et forbud mod at tildele kontrakter til virksomheder i Rusland eller med forbindelse til Rusland.  

Ifølge sanktionerne er det bl.a. forbudt at tildele offentlige kontrakter til virksomheder, som for over 50 pct. er ejet af russiske aktører, eller hvor en russisk aktør står for over 10 pct. af kontrakten som underleverandør.

Sanktionerne mod Rusland omfatter således også virksomheder inden for EU, hvis de har russisk ejerskab, eller hvis de handler på vegne af russiske statsborgere eller aktører.

Læs mere om EU’s sanktioner mod Rusland om offentlige kontrakter

Kommissionen har vedtaget en foranstaltning, der udelukker kinesiske virksomheder fra EU’s offentlige indkøb af medicinsk udstyr. Ved udbud af medicinsk udstyr, der falder ind under CPV-koderne 33100000-1 til 33199000-1, og hvor kontraktens anslåede værdi er lig med eller over 5 mio. euro, vil udbuddet være omfattet af IPI-foranstaltningen om medicinsk udstyr. Ordregiver er ved disse udbud forpligtet til at udelukke kinesiske virksomheder fra at deltage i udbudsproceduren.

Læs mere om IPI-foranstaltningen om medicinsk udstyr

Tilbud fra virksomheder etableret i EU skal som udgangspunkt tages i betragtning ved offentlige udbud. Virksomheder kan alene udelukkes, hvis de er omfattet af en udelukkelsesgrund. Udbudsloven indeholder både obligatoriske udelukkelsesgrunde, som ordregiver altid skal anvende, og frivillige udelukkelsesgrunde som ordregiver kan tilvælge ved hvert enkelt udbud. Når de frivillige udelukkelsesgrunde er tilvalgt, er ordregiver forpligtet til at anvende dem.

Udbudsloven indeholder ikke udelukkelsesgrunde, der eksplicit er målrettet sikkerhedsmæssige forhold, men der er udelukkelsesgrunde, som afhængigt af forholdene kan give mulighed for at varetage nogle sikkerhedsmæssige hensyn.

Udelukkelsesgrundene skal sikre, at det offentlige ikke indgår kontrakter med virksomheder, som har begået forseelser eller har bevist, at de ikke er pålidelige.

Fælles for udelukkelsesgrundene er, at udelukkelse forudsætter, at virksomheden enten er dømt, eller har begået alvorlige forsømmelser som led i sit erhverv. Virksomheder kan ikke udelukkes fra at deltage i et udbud alene på baggrund af mistanke. Virksomheden skal have mulighed for at dokumentere deres pålidelighed, og kun virksomheder der ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for deres pålidelighed kan udelukkes fra deltagelse i et udbud.

Læs mere om de forskellige udelukkelsesgrunde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 9.2.

Læs mere om vurdering af pålidelighed

En ordregiver kan som udgangspunkt ikke udelukke en virksomhed etableret i EU fra deltagelse i en udbudsprocedure alene på grundlag af deres ejerskabsforhold. Det vil være i strid med etableringsfriheden i EU og ligebehandlingsprincippet i udbudsreglerne. Dette gælder også, selvom virksomheden er ejet af en virksomhed etableret uden for EU, i et land der ikke har indgået GPA-aftale eller har anden handelsaftale med EU.

Virksomheder, som er etableret i EU, men er ejet af virksomheder i et sådant tredjeland, kan således ikke udelukkes alene med henvisning sikkerhedsmæssige hensyn. Sikkerhedshensyn ved offentlige udbud skal varetages på andre måder.

Der er dog enkelte særregler vedtaget af EU. Læs mere under spørgsmålet: Hvornår skal virksomheder fra specifikke lande afvises af sikkerhedsmæssige årsager?

Det er som udgangspunkt ikke muligt at afvise produkter i et udbud med den begrundelse, at de er produceret i et bestemt land, såfremt produktet tilbydes af en tilbudsgiver etableret i EU eller i et tredjeland, som har indgået GPA-aftale eller som har en anden forpligtende handelsaftale med EU.

Det følger direkte af udbudsloven, at ordregiver ikke må angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og ikke må henvise til et bestemt varemærke eller patent eller en bestemt type, oprindelse eller produktion med det resultat, at visse varer, ydelser eller leverandører favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis kontraktens genstand gør det berettiget eller en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke er mulig. I sidstnævnte situation skal en angivelse eller henvisning efterfølges af formuleringen ”eller tilsvarende”.

Formålet med udbudsreglerne er bl.a., at sikre ligebehandling, gennemsigtighed og velfungerende konkurrence. Det indebærer nødvendigvis begrænsninger i offentlige ordregiveres mulighed for selv at bestemme hvem de køber fra. Det gælder, når der er tale om tilbudsgivere etableret i EU, i et land der har indgået GPA-aftale eller har anden handelsaftale med EU og som ikke fx af omfattet af en udelukkelsesgrund eller eventuelle restriktioner, som er vedtaget i EU. Ordregiver kan i stedet stille tekniske krav til produktet, som fx krav til hvordan data håndteres eller opbevares. Ordregiverne skal beskrive hvilke egenskaber, som de har behov for og eventuelt fastsætte disse som mindstekrav i udbudsmaterialet. Mistænker ordregiver produkter i markedet for at have for lave sikkerhedsstandarder, bør kravspecifikationen udformes, så der tages højde for dette fx i form af mindstekrav. Et tilbud skal leve op til de stillede mindstekravene for at være konditionsmæssigt.

Læs mere om tekniske specifikationer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.5.

Der er dog særlige reglerne for udbud af medicinsk udstyr, der falder ind under CPV-koderne 33100000-1 til 33199000-1, og hvor kontraktens anslåede værdi er lig med eller over 5 mio. euro. Disse udbud vil være omfattet af IPI-foranstaltningen om medicinsk udstyr, hvilket betyder at varer eller ydelser med oprindelse i Kina højest må udgøre 50 % af kontraktens værdi. Ordregiver skal indføre det som krav i udbudsmaterialet.

Læs mere om IPI-foranstaltningen om medicinsk udstyr

Der gælder særlige regler ved varekøbskontrakter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvor ordregiver kan afvise tilbud, hvis mere end 50 % af den samlede værdi af de varer, som tilbuddet omfatter stammer fra tredjelande, som ikke er GPA-land eller som EU har en anden forpligtende handelsaftale med.  

Læs mere under Særligt for indkøb omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Udbudsreglerne sætter ikke rammerne for, hvad ordregiver skal købe, men hvordan de skal købe det. Udbudsreglerne fastsætter spillereglerne for selve udbudsprocessen, lige fra annoncering til tildeling af kontrakt.

Det er derfor ordregiver, der skal fastsætte kravene til sine indkøb. Hvilke relevante og konkrete sikkerhedskrav eller -hensyn, der skal varetages, skal ordregiver tage stilling til ved de konkrete indkøb. Ordregiver afklarer behov og foretager en konkret vurdering af hvilke risici, der er forbundet med varen eller ydelsen. På den baggrund fastlægges krav, der enten forebygger risikoen eller reducerer konsekvenserne, eksempelvis krav til leverandørens IT- og datasikkerhed, krav til fysisk sikkerhed mv.

Ordregiver skal fastlægge kravene i form af tekniske specifikationer (eller i daglig tale kravspecifikationen), som udgør egenskaberne ved den ydelse der skal indkøbes.

Ordregiveren skal ved udarbejdelse af de tekniske specifikationer, sikre en lige adgang til udbudsproceduren for virksomhederne, medmindre en sådan forskellig behandling er objektivt begrundet og proportionalt. De tekniske specifikationer må ikke skabe ubegrundede hindringer for konkurrencen eller på andre måder kunstigt indsnævre konkurrencen.

Læs mere om tekniske specifikationer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.5.

Ordregiver kan benytte dialog med markedet for at søge viden om relevante krav til at opnå et passende sikkerhedsniveau. Særligt på et område præget af hurtig teknologisk udvikling kan dialog med markedet bidrage til at sikre både proportionalitet og realisme.

Ordregiver kan gennemføre dialog med markedet forud for et udbud med henblik på at blive klogere på markedet og dermed kunne kvalificere de krav der kan stilles. Markedsdialog om IT-sikkerhed kan fx afdække standarder og best practice (fx ISO 27001, NIS2), kvalificere krav til sikkerhed, kontrol, certificering af dokumentation mv.

Ordregiver kan også anvende vejledende materiale fra fx sikkerhedsmyndigheder til at identificere og udarbejde relevante sikkerhedskrav. Fx har Styrelsen for Samfundssikkerhed på deres hjemmeside en række vejledninger indenfor cybersikkerhed. Styrelsen fungerer som central myndighed for et robust beredskab og cybersikkerhed. For ordregivere tilbyder styrelsen konkrete vejledninger til NIS2-implementering, risikostyring, aktuelle trusselsvurderinger og specifikke krav til anskaffelse af sikkert udstyr.

Styrelsen for Samfundssikkerhed kommer fx i deres vejledning om Cybersikkerhed i overvågningsudstyr med anbefaling om, at overvågningsudstyr behandles som en potentiel cybersikkerhedsrisiko. Man skal vælge leverandører, der kan levere opdateringer og sikre produkter, ændre standardadgangskoder, konfigurere udstyret korrekt, holde software og firmware opdateret og segmentere netværket, så kameraer ikke kan kompromittere kritiske systemer. De understreger, at det er vigtigt at lave risikovurderinger ud fra udstyrets funktion og placering samt sikre, at data og konfigurationer slettes korrekt, når udstyr bortskaffes.

Læs mere på Styrelsens for Samfundssikkerheds hjemmeside, www.samsik.dk

Læs mere om markedsdialog i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Dialog før og under udbudsprocessen, kapitel 2. 

Ordregiver har ikke en generel pligt til at undersøge rigtigheden af oplysningerne i de modtagne tilbud. Det er alene i de situationer, hvor ordregiver er i tvivl om, hvorvidt et tilbud opfylder de fastsatte krav, at ordregiver har pligt til at foretage en effektiv kontrol af oplysningerne.

Ordregiver har dog altid ret til at undersøge og verificere, at de afgivne oplysninger er korrekte, hvis det sker i overensstemmelse med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet.

Ordregiver kan også stille krav om at tilbuddet skal indeholde visse oplysninger eller dokumentation for de stillede krav, fx produktblade, dokumentation for certificeringer, standarder eller lign.

Læse mere om effektiv kontrol af tilbuddets indhold i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 10.5.4.

Ordregiver skal efter udbudsloven som udgangspunkt give fri, direkte og fuld adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen i EU-tidende.

Ordregiveren kan dog på grund af udbudsmaterialets særlige karakter eller på grund af fortrolighed undlade at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til visse dele af udbudsmaterialet. I så fald skal ordregiver i udbudsbekendtgørelsen angive, hvor og hvordan der kan opnås adgang til de fortrolige dele af materialet.

Dette skal forstås således, at ordregiveren, medmindre andet følger af lovgivningen i øvrigt, kan pålægge ansøgere eller tilbudsgivere fortrolighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller til rådighed i en udbudsprocedure. Som en konsekvens heraf kan ordregiveren sikre beskyttelse af oplysningernes fortrolige karakter, ved at der ikke gives fri, direkte og fuld elektronisk adgang til de dele af udbudsmaterialet, hvor der reelt er et fortrolighedshensyn. Det er derfor ikke nok, at ordregiver blot ønsker begrænset adgang af praktiske og kommercielle grunde. Der kan ikke gives fortrolighedspålæg i forbindelse med oplysninger, der ikke er fortrolige, hvorfor det alene er i de særlige situationer, at der er et behov for fortrolighed, at visse dele af udbudsmaterialet kan undtages fra offentliggørelse.

Læs mere om offentliggørelse af det fulde udbudsmateriale og undtagelsen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 7.8.

For indkøb omfattet af udbudsloven er der nogle sikkerhedsundtagelser, som kun kan anvendes, hvor der foreligger væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller hemmelige kontrakter eller kontrakter der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Undtagelserne kan kun anvendes, hvis de almindelige udbudsregler eller mindre vidtgående sikkerhedstiltag som fx særlige sikkerhedskrav, fortrolighedskrav, begrænset adgang til oplysninger, sikkerhedsgodkendelser eller andre sikkerhedsforanstaltninger inden for udbudslovens rammer, ikke kan sikre en tilstrækkelig beskyttelse af væsentlige nationale sikkerhedsinteresser.

Da der er tale om undtagelser til udbudsloven, skal muligheden fortolkes indskrænkende. Der er således ordregiver, der skal løfte bevisbyrden for, at undtagelsen kan anvendes og dermed, at udfordringerne ikke kunne håndteres ved mindre indgribende foranstaltninger. Ordregiver må således ikke undtage en kontrakt fra udbudsloven, hvis sikkerhedshensynet kan beskyttes på en mindre indgribende måde.

Læs mere om kontrakter om forsvar og sikkerhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.6.6, samt nedenfor under Særligt for indkøb omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet.

Ved varekøbskontrakter omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet gælder, at ordregiver kan afvise tilbud, hvis mere end 50 % af den samlede værdi af de varer, som tilbuddet omfatter stammer fra tredjelande, som ikke har indgået GPA-aftale eller som EU ikke har en anden forpligtende handelsaftale med, der sikrer reel og sammenlignelig adgang for EU-virksomheder til de pågældende tredjelandes markeder.

Det er ikke i overensstemmelse med direktivet at lave et generelt forbud mod varers oprindelse i udbudsmaterialet. Ifølge direktivet kan ordregivere som udgangspunkt ikke fastsætte tekniske specifikationer, der favoriserer et bestemt fabrikat, oprindelse eller fremstillingsproces. Specifikationerne må ikke udformes sådan, at visse virksomheder eller varer begunstiges eller elimineres på grund af oprindelse.

Læs mere om den særlige mulighed for at afvise tilbud i forsyningsvirksomhedsdirektivet (2014/25/EU) artikel 85.

For at et udbud er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet, skal det vedrøre en af disse kategorier:

• levering af militært materiel,
• levering af følsomt udstyr,
• varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der er direkte knyttet til sådant udstyr gennem hele dets livscyklus, eller
• bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser til særligt militære eller sikkerhedsfølsomme formål.

Det er således kontraktens genstand, og ikke ordregiverens identitet, der afgør, om direktivet finder anvendelse. Direktivet gælder således ikke, blot fordi ordregiveren er et forsvarsministerium eller en militær myndighed. Disse myndigheders almindelige civile indkøb fx kontormøbler, almindeligt IT-udstyr til administrative formål og andre administrative indkøb uden militær eller sikkerhedsmæssig karakter falder som udgangspunkt uden for direktivet. Disse indkøb skal i stedet gennemføres efter udbudsloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

En kontrakt, der både indeholder elementer, der er omfattet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet, og elementer, der normalt vil være omfattet af udbudslovens regler, kan, hvis tildelingen af en samlet kontrakt er berettiget af objektive grunde, udbydes efter reglerne i forsvars- og sikkerhedsdirektivet.  

Det er således ikke, som efter udbudsloven, afgørende hvilken type ydelse der udgør kontraktens hovedformål. Forsvars- og sikkerhedsdirektivet giver således mulighed for, at sikkerhedshensyn kan føre til, at hele kontrakten behandles efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet, selv om kontrakten også indeholder civile elementer, hvis en samlet kontrakt er berettiget af objektive årsager, og der ikke er tale om omgåelse af udbudsloven.

Tildeler ordregiver særskilte kontrakter, skal de enkelte kontrakter tildeles efter de regler, der gælder for de særskilte kontrakter. Vurdering af, hvilke regler der er gældende, beror på kendetegnene for den særskilte del.

Læs mere om blandede kontrakter i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 3, samt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning Udbudsloven – Vejledning om udbudsreglerne, afsnit 4.4.5 Blandede anskaffelser.

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet indeholder specifikke sikkerhedsrelaterede udelukkelsesgrunde, som ikke findes i samme form i udbudsloven. Forsvars- og sikkerhedsdirektivets formål er ikke alene at beskytte konkurrencen, men også medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Derfor kan ordregiveren lægge vægt på forhold, som normalt ikke indgår i vurderingen efter udbudsloven. Der er tale om følgende sikkerhedsspecifikke udelukkelsesgrunde:

• Alvorlig erhvervsmæssig forsømmelse vedrørende sikkerhed. En virksomhed kan udelukkes, hvis har gjort sig skyldig i alvorlig erhvervsmæssig forsømmelse, eksempelvis misligholdelse af forpligtelser med hensyn til informationssikkerhed eller forsyningssikkerhed under en tidligere kontrakt.
• Manglende pålidelighed i forhold til statens sikkerhed. En virksomhed kan udelukkes, hvor ordregiver kan dokumentere, at virksomheden udgør en sikkerhedsrisiko for medlemsstaten.

De særligt sikkerhedsrelaterede udelukkelsesgrunde findes i artikel 39, stk. 2 i forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF). Det er navnlig litra d og e, der adskiller sig fra udbudslovens regler og er målrettet beskyttelsen af nationale sikkerhedsinteresser.

Der følger efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet ikke det samme krav om at give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til det fulde udbudsmateriale ved offentliggørelsen af et udbud, som efter udbudslovens regler. Adgangen til udbudsmaterialet kan således begrænses ved at ordregiver kan afvente at sende det fulde udbudsmateriale direkte til de udvalgte virksomheder, der opfordres til at afgive tilbud eller angive, hvordan de kan rekvirere materialet.

Ordregiver har således mulighed for at have kontrol med hvilke virksomheder, der får adgang til følsomme oplysninger i materialet, og kan dermed stille specifikke krav til beskyttelse af oplysninger eller særlige sikkerhedsforanstaltninger overfor de specifikke virksomheder.

Læs mere om adgangen til udbudsmaterialet og de tidsmæssige konsekvenser i forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 33 og 34. 

Der er i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 346, stk. 1 en bestemmelse, der beskytter medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.

Bestemmelsen anerkender, at nationale sikkerheds- og forsvarshensyn i særlige tilfælde kan begrunde fravigelser fra EU-rettens almindelige regler, herunder reglerne om det indre marked, fri bevægelighed og offentlige udbud.

Det følger af TEUF art. 346, stk. 1, litra a, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at udlevere oplysninger, hvis offentliggørelsen efter medlemsstatens vurdering vil skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser. Bestemmelsen giver således nationale myndigheder mulighed for at tilbageholde oplysninger, som myndigheden ellers var forpligtet til at dele efter udbudsreglerne, hvis det strider mod statens væsentlige sikkerhedsinteresser.

Bestemmelsens litra a angår beskyttelse af oplysninger helt generelt af hensyn til ikke at skade medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Den er derfor ikke begrænset til områderne våben, ammunition og krigsmateriel, som det er tilfældet for den anden undtagelse i stk. 1, litra b, se nedenfor.  

Bestemmelsen giver dog ikke i sig selv hjemmel til at undlade udbud, hvis mindre indgribende foranstaltninger kunne være anvendt fx hvis udbuddet vil kunne gennemføres ved at holde visse oplysninger fortrolige.

Efter TEUF art. 346, stk. 1, litra b har medlemsstaterne mulighed for i særlige tilfælde at træffe foranstaltninger, som den anser for nødvendige for at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser i forbindelse med fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel. Medlemsstaterne har dermed mulighed for helt eller delvist at fravige EU-reglerne ved fx at lave direkte tildelinger af kontrakter, leverandør begrænsning på grundlag af nationalitet eller andre afvigelser fra udbudsreglerne, men alene i forbindelse med forsvarsmateriel, og kun hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke kunne være anvendt. Derudover må foranstaltningen ikke uberettiget påvirke konkurrencen på markedet for varer, der ikke er bestemt til militære formål.

Bestemmelsen udgør en undtagelse fra traktatens grundlæggende principper og skal derfor fortolkes restriktivt. Medlemsstaten har bevisbyrden, og skal derfor kunne dokumentere, hvilke konkrete sikkerhedsinteresser der beskyttes, hvorfor en fravigelse af EU-reglerne er nødvendig, og hvorfor mindre indgribende løsninger ikke er tilstrækkelige. 

Udbudsreglerne indeholder et princip om forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet. Dette princip beskytter imidlertid alene virksomheder etableret i EU eller et tredjeland som er GPA-land eller som EU har en anden forpligtende handelsaftale med.

GPA-aftalen (Government Procurement Agreement) er en WTO-aftale, som har til formål at åbne markederne for offentlige indkøb på tværs af de deltagende lande. GPA-aftalen forpligter EU’s medlemsstater til at lade virksomheder fra de lande, som er parter i aftalen, deltage i EU-udbud af offentlige kontrakter og til at blive behandlet i overensstemmelse med aftalens bestemmelser i øvrigt.

Procedurereglerne i GPA-aftalen overholdes, når indkøb foretages i henhold til bestemmelserne i udbudsloven.

Det betyder, at virksomheder og ydelser fra lande, som er parter i GPA-aftalen, ikke må gives en mindre gunstig behandling end virksomheder og ydelser fra EU, når de deltager i EU-udbud.

Find GPA-aftalen på WTO’s hjemmeside.

GPA-aftalen forpligter som udgangspunkt EU’s medlemsstater til at lade virksomheder fra de lande, som er parter i aftalen, til at deltage i EU-udbud. Aftalens forpligtelser gælder imidlertid ikke direkte for alle myndigheder og indkøb i EU.

Det er alene de myndigheder og indkøb, som er omfattet af EU’s bilag (Appendix I) til GPA-aftalen, som er omfattet. Der findes bilag for hvert land, som er part i GPA-aftalen, som definerer de af aftalen omfattede indkøb for det pågældende land. Bilagene kaldes dækningsskemaer (covering schedules) og kan findes på WTO’s hjemmeside.

Der kan således være forskel på, hvilken markedsadgang til offentlige indkøb det enkelte GPA-land har forpligtet sig til. GPA-aftalen bygger på gensidighed. EU har derfor tilpasset sine forpligtelser i forhold til, hvilken markedsadgang de øvrige GPA-lande har givet til europæiske leverandører og ydelser. Fx er EU’s regionale og kommunale myndigheders indkøb af serviceydelser fra USA p.t. ikke omfattet af GPA-aftalen. 

Kommissionen har udarbejdet et praktisk redskab til offentlige indkøbere, ”Procurement for Buyers” hvor man som ordregiver kan undersøge, hvilke internationale forpligtelser der gælder for et bestemt indkøb.

Gå til redskabet ”Procurement for Buyers”

Dette redskab tager højde for såvel EU’s forpligtelser i henhold til GPA-aftalen og forpligtelser vedrørende adgang til offentlige indkøb i andre internationale aftaler, indgået af EU.

Redskabet anvendes ved, at man udfylder oplysninger om den indkøbende ordregiver og genstanden samt den anslåede værdi for det relevante indkøb. Bemærk, at genstanden skal angives ved valg af CPV-koden for indkøbet og at det p.t. kun er muligt at angive en CPV-kode ad gangen.

Efter oplysningerne er udfyldt, genereres der en liste over de lande, hvis virksomheder har ret til at deltage i udbuddet (grøn liste). Er et bestemt tredjeland oplistet, skal ordregiver sikre, at virksomheder samt ydelser fra dette land ikke behandles mindre gunstigt end virksomheder og ydelser fra EU-lande.

Det fremgår desuden af redskabet, hvis der er forbud mod at lade virksomheder fra visse lande deltage i udbuddet (rød liste).

Hvis et tredjeland hverken fremgår af den grønne eller den røde liste betyder det, at virksomheder fra det pågældende land hverken har ret til eller forbud mod at deltage i udbuddet. Det er i så fald ordregiver, som vurderer, hvorvidt sådanne virksomheder skal gives adgang til proceduren eller udelukkes herfra.