Afgørelse

Nummer
2:8032-718/Fødevarer/finans, che

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Samarbejde om fortegnelse over individuelle risikoforøgelser skal ophæves

Pressemeddelelse - 26. april 2000

Konkurrencerådet har i dag besluttet, at et samarbejde mellem medlemmerne i Forsikring & Pension om udveksling af oplysninger om individuelle risikoforøgelser på gruppelivsordninger skal ophæves.

Samarbejdet indebærer, at de enkelte medlemmer af Forsikring og Pension indberetter oplysninger om gruppelivsordninger, som over en periode på 3-5 år har en markant højere skadeshyppighed end forudsat ved tegning. Oplysningerne indføres i en fortegnelse, som udsendes til medlemmerne. Fortegnelsen indeholder bl.a. oplysninger om den procentvise forhøjelse af bruttopræmierne, som de forøgede risici medfører.

Rådet fandt, at fortegnelsen er konkurrencebegrænsende, da den medvirker til at ensarte præmievilkårene for forsikringstagere med forøgede risiko.