Afgørelse

Nummer
2:8032-213

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Aftale mellem Zurich Forsikring og Djursland Bank godkendes

Pressemeddelelse - 26. januar 2000

Konkurrencerådet har i dag tilladt en formidlingsaftale mellem Zurich Forsikring og Djursland Bank.

Efter aftalen opnår Djursland Bank provision ved at formidle forsikringer mellem dens kunder og Zurich Forsikring. Denne type samarbejde er almindeligt i den finansielle sektor. Zurichs forsikringsprodukter formidles og sælges dels af Zurich selv, dels gennem assurandører og af pengeinstitutter som Djursland Bank. På markedet for salg og formidling af forsikringer må parterne ikke konkurrere ved at henvende sig aktivt til hinandens kunder. Konkurrencemæssigt kan sådanne formidlingsaftaler være betænkelige, hvis de indgås mellem konkurrenter.

Konkurrencerådet fandt imidlertid vurderede, at aftalen ikke indeholder bestemmelser, der kan påvirke konkurrencen nævneværdigt. Denne type samarbejdsaftaler kan således accepteres, så længe aktørernes markedsandel er begrænset, og det kun drejer sig om nogle få kunder.