Afgørelse
Nummer
MTF-23/03862
Emner
- § 12 - Fusionskontrol
Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Mt industry recycling GmbH og Wilhelmsens Ships Service Pte. Ltd.'s stiftelse af et selvstændigt fungerende joint venture
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 6. juni 2023 en forenklet anmeldelse af et joint venture mellem mt industry recycling GmbH og Wilhelmsen Ships Services Pte, Ltd.
Joint venturet vil blive stiftet i Singapore og være ejet i fællesskab af mt industry recycling GmbH og Wilhelmsens Ships Service Pte. Ltd. Ifølge parterne skal joint venturet producere 3D printede produkter til brug i off-shore og den civile maritime industri, bl.a. reservedele til diverse udstyr ombord på skibe og i havne, og joint venturet vil dermed være aktivt på markedet for additiv fremstilling og relaterede ingeniørtjenester til off-shore og den civile maritime industri.