Afgørelse
Nummer
2:81-2
Emner
- § 2 - Offentlig regulering
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
- § 11 / art. 102 - misbrug af dominerende stilling
- §11 a - Konkurrenceforvridende støtte
- § 12 - Fusionskontrol
- § 15 - Afvisning
- § 16 a - tilsagnsafgørelser
- § 23 j (tidligere § 23 b) – Bødeforelæg
- Konkurrenceloven generisk
- § 9 ikke indgrebserklaering
Oplysninger om finansielle virksomheders kundeforhold
Oplysninger om kundeforhold i den finansielle sektor ikke nødvendige i forbindelse med anmeldelse efter konkurrenceloven, for så vidt angår forsikringsselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Rådsmødet den 27. maj 1998
Topdanmark Forsikring A/S har anmodet Konkurrencestyrelsen om fritagelse fra at oplyse om kundeforhold ved anmeldelse af aftaler efter konkurrenceloven. Ifølge anmeldelsesskema K1, pkt. 4.2., skal aftaleparternes 5 største kunder oplyses.
Konkurrencestyrelsen kan i henhold til § 6, stk. 2, i Konkurrencerådets bekendtgørelse om anmeldelse af aftaler mv. fritage fra pligten til at indgive de oplysninger og dokumenter, som er angivet i skema K1, hvis Konkurrencestyrelsen finder, at de ikke er nødvendige for undersøgelsen af sagen.
Det er Topdanmarks opfattelse, at en videregivelse af oplysninger om kundeforhold vil bryde det fortrolighedsprincip, forsikringsselskaber er underlagt efter bestemmelsen i § 258 i lov om forsikringsvirksomhed.
Der findes tilsvarende bestemmelser om tavshedspligt i lovgivningen om pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Konkurrencestyrelsen har meddelt, at styrelsen som udgangspunkt ikke finder oplysninger om kundeforhold nødvendige i forbindelse med anmeldelse efter konkurrenceloven, for så vidt angår forsikringsselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Det er samtidig meddelt, at Konkurrencestyrelsen vil kunne kræve sådanne oplysninger, såfremt det i konkrete tilfælde skønnes nødvendigt for Konkurrencerådets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af konkurrenceloven, jf. lovens § 17.