Afgørelse
Nummer
2:8032-743/che/fødevarer/finans
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
Aftalevilkår og gruppeaftaler på forsikringsområde godkendt
Forsikringsselskabet Allianz' standardaftalevilkår og gruppeaftaler vedr. skadesforsikringer ikke omfattet af Konkurrencelovens § 6, jf. Konkurrencelovens § 9
Konkurrencestyrelsen har ved afgørelse af 14. april 2000 godkendt 8 sæt aftalevilkår og gruppeaftaler, som er anmeldt af Forsikringsaktieselskabet Allianz. Aftalevilkårene/aftalerne falder efter styrelsens opfattelse ikke ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1., jf. § 9. Styrelsen har endvidere under henvisning til overgangsbestemmelserne i konkurrenceloven undladt at behandle 3 sæt anmeldte aftalevilkår og gruppeaftaler, idet disse er ophørte.
De anmeldte vilkår og aftaler vedrører alene skadesforsikringer. Allianz har på dette marked en markedsandel på 0,9%.
De anmeldte aftalevilkår er standardvilkår, som giver privatkunder, erhvervskunder og boligforeninger rabatter og andre fordele, hvis de samler deres forsikringer i Allianz. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at det er frivilligt for kunderne, om de ønsker at acceptere vilkårene for derved at opnå de tilbudte fordele.
De anmeldte gruppeaftaler giver bestemte grupper mulighed for at tegne forsikringer i Allianz og derved opnå rabatter og andre fordele. I vurderingen har styrelsen lagt vægt på, at det på samme måde som for de anmeldte aftalevilkår er frivilligt for kunderne, om de ønsker at tegne forsikringer i Allianz.