Afgørelse
Nummer
2:8032-106, jf/fødevarer-finans
Emner
- § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler
- Konkurrenceloven generisk
Danish Crowns vedtægter
Ikke-indgrebserklæring meddelt til Danish Crowns vedtægter, da vedtægterne efter det oplyste ikke fandtes omfattet af forbuddet i konkurrencelovens § 6.
Konkurrencestyrelsen har meddelt en ikke-indgrebserklæring til Danish Crowns vedtægter efter konkurrencelovens § 9, idet disse, efter de oplysninger som styrelsen har kendskab til, ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6. Vedtægterne er vedtaget 12. september 2000.
Der er herved lagt vægt på følgende forhold:
Andelshaverne har leveringspligt. Der er imidlertid adgang til splitleverancer, dvs. salg til anden side af en vis procent af produktionen, efter nærmere fastsatte regler. Andelshaverne kan desuden træde ud af selskabet med 12 måneders varsel. På den baggrund finder styrelsen, at pligten til eksklusiv levering ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Andelshaverne forpligter sig til at indskyde kapital i selskabet. Denne udbetales over 5 år ved udtræden. Bindingen af andelshavernes kapital i selskabet kan efter styrelsens vurdering ikke antages at indebære nogen mærkbar begrænsning af konkurrencen. Der henvises herved til Konkurrencerådets afgørelse om DLG den 26. april 2000.