Afgørelse
Nummer
ks
Godkendelse af aftaler om formidling af forsikringer
Godkendelse af 2 samarbejdsaftaler indgået mellem ALKA og Arbejdernes Landsbank om formidling af private skadesforsikringer og livsforsikringer, da aftalerne ikke falder ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1., jf. § 9.
Konkurrencestyrelsen har ved afgørelse af 9. april 2000 godkendt 2 samarbejdsaftaler indgået mellem ALKA og Arbejdernes Landsbank om formidling af private skadesforsikringer og livsforsikringer. Aftalerne falder efter styrelsens opfattelse ikke ind under forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1., jf. § 9.
Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på aftalernes virkninger på markedet for henholdsvis skadesforsikringer og livs- og pensionsforsikringer. De bruttopræmieindtægter, som ALKA årligt får tilført gennem aftalerne med Arbejdernes Landsbank, udgør væsentligt under 1 promille af de samlede årlige bruttopræmieindtægter på de respektive markeder.