Afgørelse
Nummer
2:8032-1059
Noteringssamarbejde i fjerkræbranchen
En anmeldelse om en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9 i fjerkræsbranchen kan ikke imødekommes , da den samordnede praksis er omfattet af forbuddet i konkurrenceloven § 6.
Rådsmødet 23. februar 2000
1. Resumé
Fjerkræbranchen har anmeldt en samordning af to noteringer gældende for de danske kyllingeslagteriers afregning af leverandørerne. De to noteringer er Danpo`s notering og Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning´s notering. Privat-fjerkræslagteriernes notering fastsættes ved en vedtagelse i sammenslutningen.
Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om noteringssamarbejderne. Samordningen sker telefonisk og resulterer i offentliggørelse af to særskilte noteringer, der i de seneste år har været stort set sammenfaldende.
Der er ansøgt om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært om en individuel fritagelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1. Rådet finder, at der ikke kan meddeles en § 9-erklæring og heller ikke en individuel fritagelse efter § 8, stk. 1. Rådet har her lagt til grund, at der gennem den samordnede praksis for noteringerne sker en uniformering af priserne. Koordineringen omfatter slagterier med en markedsandel på over 90 %. Noteringssamarbejdet anses derfor at udelukke priskonkurrencen for en væsentlig del af markedet for leverancer af dansk producerede kyllinger til slagtning i Danmark.
2. Afgørelse
Der kan ikke meddeles en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9, da den samordnede praksis er omfattet af forbuddet i konkurrenceloven § 6.
Der er herved lagt vægt på, at den samordnede praksis for noteringerne mellem Danpo og Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning samt samordningen internt i Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning fører til en uniformering af priserne for kyllingeslagterierne. Priserne i de to noteringer er i det væsentlige identiske
Der kan heller ikke meddeles en individuel fritagelse i henhold til konkurrencelovens § 8, stk. 1 fra forbuddet i konkurrenceloven § 6.
Der er herved lagt vægt på, at koordineringen af priserne ikke indebærer fordele hverken i produktion eller distribution. Noteringssamarbejderne må anses for at udelukke priskonkurrence for en væsentlig del af markedet for leverancer af dansk producerede kyllinger til slagtning i Danmark
Danpo A/S og Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning påbydes i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 at ophøre med at samordne deres noteringer ligesom Danske Private-fjerkræslagteriers Sammenslutning i henhold til samme bestemmelser påbydes at ophøre med den interne samordning af noteringsfastsættelsen.
Påbudene skal efterkommes straks.
3. Sagsfremstilling
3.1. Sagens anledning
Ved brev af 15. april 1999 er der anmeldt en samordning af to noteringer, der har fungeret i en årrække med deltagelse af de danske kyllingeslagterier.
Der ansøges om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Branchen har traditionelt opereret med to noteringer. Dels Danpo's notering og dels Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning's notering. Noteringsfastsættelsen i Private-fjerkræslagterier sker ved en intern samordning mellem medlemmerne i sammenslutningen. Denne noteringsfastsættelse indgår i behandlingen i det følgende ( jf. KRL § 14, stk. 1, 2. pkt. ).
Denne ordning med to noteringer hænger sammen med, at Danpo oprindeligt var et andelsselskaber, mens andre var privatejede fjerkræslagterier, som var samlet i foreningen Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning. Denne opdeling består stadigt uanset det forhold, at Danpo i dag reelt er et privatejet fjerkræslagteri.
Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om noteringssamarbejderne. Fastlæggelsen af noteringerne sker rent praksis ved et telefonmøde, hvor samtlige slagterier, dvs såvel Danpo som slagterierne i Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning deltager.
Ofte, særligt ved større noteringsændringer i nedadgående retning, afholdes der tillige forudgående konsultationer med producenternes repræsentanter i Danske Slagtefjerkræs produktionsudvalg. Dette har således også været tilfældet med de noteringsændringer, der er sket i løbet af 1999, og som har ført til, at noteringen er sænket fra kr. 4,19 primo 1999 til kr. 3,99 ultimo 1999.
I årene 1998 og 1999 har priserne i de to noteringer været ens. Der har i perioden været en række prisnedsættelser (ingen prisforhøjelser) fra en pris på kr. 4,72 pr. 1. januar 1999 til kr. 3,99 ultimo 1999.
Noteringspris:
2. januar 1998
4,72 kr. pr./kg
25. maj 1998
4,69 kr. pr./kg
17. august 1998
4,64 kr. pr./kg
24. august 1998
4,59 kr. pr./kg
31. august 1998
4,54 kr. pr./kg
7. september 1998
4,49 kr. pr./kg
2. november 1998
4,19 kr. pr./kg
28. juni 1999
4,09 kr. pr./kg
16. august 1999
3,99 kr. pr./kg
De to noteringer er opbygget ens. Heraf fremgår prisen pr. kg. levende leveret kylling.
Kyllingen 3,99 kr. pr./kg.
Kvalitetstillæg 0,08 kr. pr./kg. ( fradrag ved kvalitetsbrist )
Leveret salmonellafri 0,07 kr. pr./kg.1
Leveret campylobacterfri 0,05 kr. pr./kg.
Vægttillæg udbetales hvis slagteriet fremrykker slagtningen i forhold til det planlagte tidspunkt.
De priser og tillæg, der fremgår af noteringen, udgør størstedelen ( ca. 90 %) af den afregningspris, som slagterierne bruger ved afregning overfor producenterne. Slagterierne yder udover noteringens pris og tillæg en række individuelle tillæg til producenterne. Disse tillæg, der er aftalt mellem den enkelte producent og slagteriet i forbindelse med indgåelse af en leveringskontrakt, er af varierende størrelse, fra intet tillæg og til 45 øre, afhængig af de forpligtigelser som producenten har påtaget sig.
3.2. Sagens parter.
Sagens parter er 6 fjerkræslagterier.
Danpo A/S er et datterselskab i Skandinaviens største fjerkrækoncern Scandinavian Poultry AB. Koncernen har en omsætning på 1,9 mia. kr., og beskæftiger 1700 medarbejdere. Koncernen har slagterier og forædlingsaktiviteter i Danmark og Sverige.
De andre 5 fjerkræslagterier, der alle er med i Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning DPS, er Vinderup Fjerkræslagteri, Skovsgaards Fjerkræslagteri, Struer Fjerkræslagteri, Padborg Fjerkræslagteri, og Gedved Fjerkræslagteri.
Det skal bemærkes, at Vinderup Fjerkræslagteri og Skovsgaard Fjerkræslagteri ultimo 1999 blev lagt sammen og opererer under navnet Rose Poultry, samt at Gedved Fjerkræslagteri p.t. er under konkurs, og slagteriets produktion er ophørt.
Sammenslutningen mellem de private fjerkræslagterier er en forening der som medlemmer kan optage ethvert firma, som uanset ejerform, driver et eller flere fjerkræslagterier. Foreningen har som formål, at fremme samarbejdet mellem foreningens medlemmer, at varetage medlemmernes interesser i forhold til de øvrige led inden for fjerkræbranchen samt overfor offentlige myndigheder, samt at udpege repræsentanter til de organer, hvor fjerkræslagterierne er repræsenteret.
3.3. Det relevante marked
3.3.1. Produktmarkedet
Parterne anfører, at produktet er slagtekyllinger.
Kyllinger slagtes på særskilte slagterier, der ikke uden videre kan omstilles til slagtning af andet fjerkræ. Ligesom andre slagterier ikke uden videre kan omstilles til den specialproduktion, der findes ved slagtning af kyllinger.
Det relevante produktmarked afgrænses derfor til levering af kyllinger til slagtning.
3.3.2. Det geografiske marked
Parterne anfører det geografiske marked som værende Danmark. Der er tale om danske slagteriers slagtning af dansk opdrættet fjerkræ.
Det fremgår af oplysningerne, at leverancen af kyllinger til slagtning praktisk talt alene kommer fra de ca. 300 kyllingeproducenter der er i Danmark.
Parterne i sagen har oplyst, at der dem bekendt ikke er foretaget væsentligt salg til udenlandske kyllingeslagterier de seneste tre år.
Det relevante marked er herefter markedet for leverancer af dansk producerede kyllinger til slagtning i Danmark.
3.3.3. Parternes stilling på markedet
De danske fjerkræslagterier har en samlet omsætning af slagtekyllinger på 2,0 - 2,5 mia. kr.. Det er skønnet, at fjerkræslagteriernes samlede omsætning er fordelt med 35 % til hjemmemarked og med 65 % til eksport.
De enkelte slagterier har oplyst følgende markedsandele for slagtekyllinger. Markedsandelene er opgjort på grundlag af antallet af slagtede kyllinger.
Fjerkræslagteri:
Markedsandel
antal kyllinger
Markedsandel
levende vægt
Danpo
36,4 %
33,3 %
Vinderup Poultry
19,7 %
21,0 %
Skovsgaard
15,6 %
18,8 %
Padborg
9,2 % v
9,8 %
Struer
8,7 %
8,0 %
Gedved
8,6 %
7,7 %
Bornpoultry o.a.
1,8 %
1,4 %
I alt
100,0 %
100,0 %
Markedsandelene viser, at de pågældende slagterier foretager næsten 100 % af de indenlandske kyllingeslagtninger. Danpo har på den ene side en markedsandel opgjort efter antal slagtede kyllinger på 36,4 % og de andre 5 slagterier under Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning har en samlet markedsandel på 61,8 %. Bornpoultry står uden for noteringssamarbejderne.
Vinderup Fjerkræslagteri og Skovsgaard Fjerkræslagteri blev som nævnt lagt sammen. Gedved Fjerkræslagteri p.t. er under konkursbehandling, og slagtningerne må antages fordelt på de øvrige slagterier.
3.4. Aftalen
Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om noteringssamarbejderne. Fastlæggelsen af noteringerne sker rent praktisk ved et telefonmøde, hvor samtlige slagterier, dvs såvel Danpo som slagterierne i Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning deltager.

Det fremgår af anmeldelsen, at noteringen kun indeholder en del af den pris som producenterne modtager for de leverede kyllinger. Udover noteringspris og noteringstillæggene kommer en række tillæg, der ikke er omfattet af noteringen og ikke reguleres ved aftale mellem slagterierne.
4. Vurdering
Danpo A/S og Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutnings koordinering af deres noteringer og den indbyrdes koordinering i Danske Privat-fjerkræslagteriers Sammenslutning omfatter økonomisk virksomhed, der er omfattet af konkurrencelovens § 2.
Den telefoniske koordinering mellem Danpo og slagterierne fra Danske Privatfjerkræslagteriers Sammenslutning, og den indbyrdes koordinering i DPS er omfattet af aftalebegrebet i konkurrenceloven, jf. § 6, stk. 3.
Aftalen er ikke omfattet af nogen EU-undtagelse. Rådsforordning nr. 26 af 4. april 1962 (Rfo 26/62) om landbrugsvarer gælder ikke når andre end landmænd deltager. Både Danpo og deltagerne i Danske Privatfjerkræslagterier er aktieselskaber.
Der er ikke tale om koncernforhold, jf. konkurrencelovens § 5.
4.1. Konkurrenceloven § 6
4.1.1. Anmelders synspunkt
Anmelderen er opmærksom på, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt noteringssystemet er foreneligt med konkurrencereglerne. Anmelderen finder dog ikke, at noteringssystemet er konkurrencebegrænsende.
Det fremhæves, at noteringen kun udgør en del af den pris som kyllingeproducenterne modtager for de leverede kyllinger. Udover noteringen kommer der en række tillæg.
De periodiske drøftelser fører til en identisk notering, der er med til at sikre producenterne mod vilkårlighed og at sikre, at systemet er klart og gennemskueligt for producenterne, når det skal overvejes, hvilket slagteri, der skal laves produktionsaftale med.
Noteringssystemet hindrer ikke slagterierne i at konkurrere på prisen. Det kan dels ske ved, at et slagteri vælger at sætte en lavere pris end noteringen, hvilket er muligt inden for noteringssamarbejdets rammer, idet der ikke foreligger skriftlige aftaler, som forhindrer dette. Dels kan det ske ved, at slagterierne differentierer afregningsprisen i form af de individuelle tillæg.
4.1.2. Rådets vurdering
Rådet finder, at en samordnet praksis for noteringerne lægger op til en uniformering af priserne for kyllingeslagterierne. Derved begrænses slagteriernes tilskyndelse til at regulere tilgangen af kyllinger - antalsmæssigt og kvalitetsmæssigt - gennem prismekanismen. Den koordinerede notering vil derigennem begrænse presset på det enkelte slagteri til at tiltrække de dygtigste producenter. Producenterne vil ved valg af slagteri som udgangspunkt stå overfor koordinerede tilbud. Producenten vil dermed ikke have noget effektivitetsbaseret incitament til at udvikle nye produktegenskaber, opdrætsordninger, kyllingesorter m.v.
De to seneste års noteringer, som offentliggøres dels i bladet Danske Erhvervsfjerkræ, og dels i dagspressen (Jyllands-Posten),er identiske. Koordineringen må ud fra de foreliggende oplysninger antages at spille en væsentlig rolle i den sammenhæng. Det kan ikke udelukkes, at afregningen til kyllingeproducenterne også uden en koordinering ville følges ad, men gennem den forudgående koordinering af fastsættelsen opnår det enkelte slagteri en viden om konkurrencesituationen som markedet ikke umiddelbart giver. Derved vil koordineringen i sig selv begrænse konkurrencen og være i strid med KRL § 6.
Virkningen af den koordinerede notering modificeres af de individuelle tillæg, som producenterne forhandler sig til. Det kan imidlertid ikke ændre ved vurderingen. De individuelle tillæg udgør ikke over 10 % af afregningen. De vil som udgangspunkt ikke være kendt af andre producenter, der således ikke kan forholde sig hertil.
Det må derfor vurderes, at den samordnede praksis om noteringen er omfattet af § 6, stk. 1. Den samordnede praksis er ikke omfattet af bagatelreglerne i konkurrencelovens § 7, stk. 1, allerede af den grund at parternes samlede omsætning overstiger 1 mia. kr. Der er dermed ikke grundlag for en ikke-indgrebserklæring efter kl. § 9.2
4.2. Konkurrencelovens § 8
Spørgsmålet er herefter, om der kan meddeles parterne en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. For at opnå en sådan individuel fritagelse i medfør af konkurrenceloven § 8 skal alle betingelser i stk. 1 være opfyldt.
Ifølge nr. 1 skal aftalen bidrage til at styrke effektiviteten i produktion eller distribution.
Parterne argumenterer for, at det system, hvorefter producenterne er knyttet til slagterierne i en periode af en vis varighed og modtager betaling bestående af dels den for alle slagterier gældende notering, dels visse individuelle tillæg, er til gensidig fordel for kyllingeslagterierne og kyllingeproducenterne. Systemet med notering er med til at muliggøre den tidsmæssige binding mellem slagterier og producenter, hvilket muliggør investeringer i produktionsfremmende foranstaltninger hos såvel producent som slagteri, ligesom mandskabsbehov m.v. kan tilpasses en produktion, som er kendt for en vis periode ud i fremtiden.
Rådet finder, at den indbyrdes koordinering af priserne ikke indebærer fordele i hverken produktion eller distribution. Eventuelle fordele for de producenter og slagterier, der har indgået sådanne aftaler sker på bekostning af en effektiv samfundsmæssig allokering af ressourcerne opnået gennem konkurrence. En koordinering af noteringerne er ikke nødvendig for at det enkelte slagteri kan investere i produktionsfremmende foranstaltninger.
Betingelse nr.1 anses ikke for opfyldt.
Ifølge nr. 2 skal forbrugerne sikres en rimelig andel af fordelene ved aftalen.
Parterne argumenterer for, at en optimering af produktionsforholdene hos såvel producent som slagteri på det stærkt konkurrencebetonede marked for levnedsmidler vil bevirke lavere priser for forbrugerne.
Rådet finder, at den samordnede praksis begrænser konkurrencen mellem producenterne og mellem slagterierne. Dette indikerer ikke fordel for forbrugerne.
Betingelse nr. 2 anses ikke for opfyldt.
Ifølge nr.3 må virksomhederne ikke pålægges begrænsninger, der er unødvendige.
Parterne argumenterer for, at noteringssystemet ikke ses at pålægge virksomhederne begrænsninger, som ikke er nødvendige, og anfører at uden noteringssystemet må det forventes, at længerevarende aftaler mellem slagterier og producenter reelt umuliggøres, hvilket vil være skadeligt for bestræbelserne på at effektivisere produktionen i samtlige led.
Da koordineringen ikke anses for at medføre fordele som anført i konkurrencelovens § 8, stk. 1 anses begrænsningen for at være unødvendig. Det kan heller ikke anses for godtgjort at længerevarende aftaler er betinget af en fælles notering.
Betingelse nr. 3 anses ikke for opfyldt.
Ifølge nr. 4 må aftalen ikke give virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer og tjenesteydelser m.v.
Parterne anfører, at virksomhederne ikke ved noteringssystemet har mulighed for at udelukke konkurrence. For det første kan der konkurreres på de individuelle tillæg, og for det andet består muligheden for producenterne for at levere kyllinger til udenlandske slagterier. Denne mulighed bevirker, at de danske slagterier er nødt til at sikre, at noteringsprisen er udtryk for en reel markedspris på slagtekyllingerne.
Med en markedsandel på over 90 % må koordineringen af de indbyrdes noteringer tillægges vægt ved behandlingen af konkurrenceforholdene. Prisansættelsen er den helt essentielle konkurrenceparameter i producenternes/slagteriernes respektive konkurrence. Uanset at koordineringen ikke udelukker individuelle tillæg må den derfor anses for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af markedet for leverancer af dansk producerede kyllinger til slagtning i Danmark.
Betingelse nr. 4 anses ikke for opfyldt.
Sammenfatning
Det må samlet vurderes, at betingelserne for fritagelse efter § 8, stk.1 nr. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 4 ikke er opfyldt for den samordnede praksis omkring noteringerne.
1 Anmelderen oplyser, at dette tillæg på 7 øre pr. kg. d.d. er ophørt og lagt til prisen, og at der i stedet sker et fradrag på 10 øre pr. kg. ved konstatering af salmonella.
2 EU-kommissionen krævede i forbindelse med godkendelsen af fusionen mellem Danish Crown og Vestjyske Slagterier ( M. 1313 - afg. af 9.marts 1999 ), at landsnoteringen for slagterierne blev ophævet. Denne notering omfattede 96 % af de svin, der slagtes i Danmark.