Samarbejdsaftale mellem Copy-Dan, KABEL-TV og KODA

Rådsmødet den 30. januar 2002

Konkurrencestyrelsen har meddelt Copy-Dan, KABEL-TV, at foreningens aftale med KODA om opkrævning af vederlag for kabelviderespredning i henhold til ophavsretslovens § 35 ikke er omfattet af konkurrencelovens § 6, idet Kulturministeriet i medfør af konkurrencelovens § 2, stk. 4, har truffet afgørelse om, at de i aftalen indeholdte konkurrencebegrænsninger er en direkte og nødvendig følge af offentlig regulering. Der kan derfor meddeles en erklæring i henhold til konkurrencelovens § 9.

Copy-Dan, KABEL-TV er en rettighedsorganisation, som på vegne af rettighedshaverne indgår aftaler om samtidig og uændret videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser og forestår opkrævningen af vederlag hos antenneforeninger og andre vederlagspligtige. Copy-Dan, KABEL-TV er jf. ophavsretslovens § 50, stk. 3, godkendt af kulturministeren. De rettighedshavere, som Copy-Dan, KABEL-TV repræsenterer er egentlige ophavsmænd, udøvende kunstnere og fotografer.

KODA repræsenterer rettighedshavere til musikværker og dertil knyttede tekster. Også KODA er i henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 3, godkendt af kulturministeren som berettiget til som organisation at indgå aftaler om samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller fjernsynsudsendelser af den i ophavsretslovens § 35 nævnte karakter.

Til Kulturministerens godkendelse af de to organisationer er knyttet det vilkår, at den anmeldte samarbejdsaftale af parterne ikke er bragt til ophør.

Kabelviderespredning af radio- og tv-programmer betragtes som en fornyet fremførelse, der kræver ophavsmandens samtykke samt betaling af vederlag til ophavsmanden. Kabelviderespredning er reguleret i ophavsretslovens § 35. I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 3, skal rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om samtidig og uændret videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser, godkendes af kulturministeren.

Den anmeldte aftale har karakter af et samarbejde mellem Copy-Dan, KABEL-TV og KODA. Aftalen opdeler de kanaler, der viderespredes pr. kabel i Danmark i to kategorier (A og B).

Under kategori A (Copy-Dan tariffen) falder de kanaler, hvor radio- og tv-foretagendet ikke på forhånd generelt har erhvervet rettighederne til samtidig og uændret kabelviderespredning i Danmark. Der er således tale om programmer, hvor der er behov for særskilt klarering af rettigheder – ud over KODA-rettigheder. Blandt programmer, der opkræves efter Copy-Dan tariffen kan nævnes DR, TV2, samtlige danske lokalstationer og SVT 1.

Under kategori B (KODA tariffen) falder alle i Danmark kabelviderespredte radio- og tv-kanaler, der ikke falder under kategori A. Blandt programmer, der opkræves efter KODA-tariffen kan nævnes MTV Europe, FOX Kids og BBC Prime.

Tariffen og de øvrige vilkår vedrørende de under kategori A hørende radio- og tv-kanaler forhandles af en af Copy-Dan nedsat forhandlingskomité, hvori også KODA deltager.

Konkurrencestyrelsen lægger til grund, at det relevante produktmarked er tjenesteydelsesmarkedet for varetagelse af rettigheder ved samtidig, fuldstændig og uændret kabelviderespredning af radio- og tv-signaler jf. ophavsretslovens § 35. Det relevante geografiske marked er Danmark.

Konkurrencestyrelsen har vurderet, at den anmeldte aftale indeholder to konkurrencebegrænsninger. Det drejer sig for det første om aftalens bestemmelser om den kollektive rettighedsklarering. Med disse bestemmelser afskæres de to organisationer fra hver for sig at forhandle vederlagsfastsættelse med kabelanlæggene. For det andet drejer det sig om en opsigelsesklausul, hvorefter aftalen kun kan opsiges med 1 års varsel forud for udgangen af et kalenderår, og kun hvis væsentligt ændrede forhold måtte bevirke, at en afgørende forudsætning for aftalens indgåelse er bristet.

Kulturministeriet har imidlertid af brev af 3. december d.å. truffet afgørelse om, at både bestemmelserne om kollektiv rettighedsklarering og aftalens opsigelsesklausul er en nødvendig følge af Kulturministeriets godkendelse af de to organisationer.

Da de i aftalen indeholdte konkurrencebegrænsninger er en nødvendig følge af offentlig regulering, kunne styrelsen derfor meddele en erklæring i henhold til konkurrencelovens § 9.