Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ledelsesprincipper
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fokus på god ledelse, trivsel, motivation og samarbejdsrelationer.
Jeg sætter barren højt og sørger for, at vi leverer resultater, der gør en forskel for vores omverden.
Jeg sætter retning ved at prioritere og kommunikere klart om opgavernes strategiske ophæng.
Jeg sikrer, at kvaliteten i opgaveformuleringen er høj, og at vi udøver god embedsmandsskik.
Jeg udviser tillid og skaber motivation gennem klar forventningsafstemning, lærende feedback og inddragelse.
Jeg brænder for vores opgaver, giver handlerum og italesætter vigtigheden af det, vi laver.
Jeg understøtter, at medarbejderne udvikler sig og giver plads til, at vi lærer af hinandens fejl.
Jeg stiller løbende spørgsmål til, hvordan arbejdsopgaver og processer kan udvikles og løses på bedre måder.
Jeg inddrager ny indsigt i opgaveløsningen og understøtter det gode samarbejde på tværs - såvel internt som eksternt.