Hvilke overvejelser skal den offentlige part gøre sig angående kontraktens længde?

Kontrakters længde er i enkelte tilfælde direkte reguleret i udbudsdirektivet. Det følger forudsætningsvis af disse tilfælde, at offentlige kontrakter om løbende ydelser normalt ikke bør have en varighed på mere end 3-5 år, og at meget lange kontrakter vil være i strid med det hensyn om åbning af markedet, der ligger til grund for udbudsreglerne. Kontrakter af længere varighed kan dog accepteres under hensyntagen til konkrete forhold, fx hvis det er nødvendigt at afskrive materiel inden for kontraktens løbetid, eller hvis en længere kontrakt giver mulighed for effektiviseringsgevinster.

Det vil ofte være tilfældet i en OPP-kontrakt, hvor kontraktens lange løbetid er central for at give OPP-leverandøren incitament til investeringer og totaløkonomisk tankegang. Derfor må OPP-kontrakter typisk - bl.a. af hensyn til kontraktens kompleksitet, leverandørens afskrivningsmuligheder mv. - kunne indgås for en periode på op til 25 år uden at være genstand for genudbud.

Varigheden af en OPP-kontrakt skal dog fastsættes konkret for den enkelte OPP-kontrakt med inddragelse af samtlige relevante forhold (fx hvilken type aktiv er der tale om, hvordan er udviklingen på markedet, hvilken exit-model vælges etc.). Mens varigheden af selve OPP-kontrakten som nævnt normalt løber mellem 15 og 25 år, kan det overvejes, om konkrete dele af aftalen skal have en kortere løbetid. Det gælder fx visse tjenesteydelser, der leveres i forbindelse med driften af aktivet. Disse overvejelser er nærmere gennemgået under genudbud og markedstjek

Rammerne for kontraktens længde gør sig gældende for de tre OPP-scenarier.

Hvilke øvrige overvejelser skal den offentlige myndighed gøre sig, når kontraktens længde fastsættes?

Det anbefales, at OPP-kontraktens varighed giver mulighed for og incitament til, at OPP-leverandøren tænker totaløkonomisk allerede tidligt i processen. Kontrakten bør således løbe over så lang en periode, at det kan betale sig for OPP-leverandøren at gennemtænke de valg, der træffes i forbindelse med fx valg af byggematerialer og løbende vedligeholdelse med henblik på at opnå de mest omkostningseffektive løsninger over en projektets levetid. Det skal kort sagt give mening for den private leverandør at investere i starten af projektet for at undgå andre omkostninger senere i projektet.

Herudover kan andre overvejelser spille ind i beslutningen om kontraktens længde, fx sandsynligheden for et eventuelt fremtidigt behov for anlægget.

Det skal være en konkret vurdering i den enkelte situation, hvor lang en kontraktperiode, der bør fastsættes. De fleste OPP-projekter har en varighed på mellem 15 og 25 år. En varighed på mere end 25 år bør kun overvejes, i det omfang der kan findes en finansieringsløsning, der strækker over en lige så lang periode. Hvis det ikke er tilfældet, kan finansieringsomkostningerne stige, da projektet vil skulle genfinansieres, inden OPP-aftalen udløber. Denne risiko vil OPP-leverandøren indregne i sit tilbud resulterende i en øget pris for den offentlige myndighed.

Hvis den offentlige myndighed på et tidspunkt i kontraktperioden ikke længere har det forventede anvendelsesbehov for anlægget, er det den offentlige myndigheds ansvar at finde en løsning. Løsningen kan fx omfatte forhandling med OPP-leverandøren om opsigelse, eller at anlægget bruges til et nyt formål.

Sidst opdateret: 27. marts 2018