Under hvilke forhold skal den samlede OPP-kontrakt genudbydes?

Hvordan gennemføres genudbud?

Hvordan gennemføres markedstjek?

OPP-kontrakter har oftest en varighed på mellem 15 og 25 år. Ikke alle forhold kan forudsiges på kontraheringstidspunktet. Derfor kan der opstå behov for tilpasninger i kontrakten i løbet af kontraktens lange løbetid. Dette vil kunne aktualisere et genudbud. Derudover bør det overvejes, om nogle af ydelserne (fx accessoriske ydelser) i OPP-kontrakten skal genudbydes efter en kortere årrække.

Under hvilke forhold skal den samlede OPP-kontrakt genudbydes?

Ændring af en kontrakt i dens løbetid reguleres i udbudsloven. Ændringer i bestående kontrakter kan som altovervejende hovedregel kun ske ved, at der sker genudbud, hvis der er tale om ændring af et grundlæggende element.

Det totaløkonomiske perspektiv i et OPP gør, at det kan være særdeles uhensigtsmæssigt, at der foretages grundlæggende ændringer, som udløser krav om et nyt udbud. Høje initial- og transaktionsomkostninger gør, at et genudbud af OPP-kontrakten kan være meget problematisk. Den offentlige ordregiver kan forsøge at undgå genudbud ved allerede i udbudsmaterialet at gøre brug af klare, præcise og entydige optioner. Den offentlige ordregiver skal være opmærksom på, at sådanne optioner kan medføre en forhøjelse af prisen for projektet.

Samtidig kan der være fordele forbundet med, at man som kunde ikke har gjort sig alt for afhængig af en bestemt leverandør. I den situation er der mulighed for at opnå løbende økonomiske fordele ved en konkurrenceudsættelse af ydelserne. Ydelserne kan også have ændret karakter, så man faktisk betaler en pris, der inkluderer ydelser, som ikke længere benyttes. I den forbindelse er der ikke noget juridisk til hinder for, at der i OPP-kontrakten indføres en bestemmelse om, at der efter en nærmere bestemt periode skal ske genudbud af den til enhver tid resterende del af kontrakten. Det må i så fald forventes, at incitamentet for tilbudsgiverne til i første omgang at afgive tilbud kan reduceres væsentligt. Et genudbud af OPP-kontrakten kan ligeledes være med til at svække eller helt fjerne de rationaliseringsgevinster, som OPP-projektet skulle indebære.

Overordnet set kan det ikke anbefales at genudbyde et samlet OPP, medmindre særlige forhold taler stærkt herfor.

Som en del af driften og vedligeholdelsen af bygningen i et OPP kan der være knyttet en række tjenesteydelser til OPP-kontrakten. Arten og indholdet af disse tjenesteydelser kan i en højere eller lavere grad være teknisk knyttet til bygningen og være med til at opretholde aktivets værdi. Hvis dette er tilfældet, vil der være tale om opretholdelse af den samme ydelse, som det tidligere udbud omfattede, og der vil derfor også være tale om samme kontraktforhold. Der vil derfor ikke være nogen anledning til løbende at genudbyde sådanne ydelser.

Tjenesteydelser, der typisk ikke skal udbydes, er fx løbende anlægsarbejder vedrørende bygningen (installations-, male- og facadearbejder m.v.) og driftsmæssige opgaver (varme, vand, el, operationelle opgaver m.v.).

Derudover kan der være en række ydelser, som ikke er knyttet til bygningen, men derimod udgør almindelige serviceydelser, der hverken i art eller indhold bidrager til bygningens bevarelse. For sådanne serviceydelser vil det af hensynet til en regelmæssig konkurrenceudsættelse af offentlige kontrakter være svært at forsvare en kontraktvarighed på 15 til 25 år.

Det drejer sig om fx kantinedrift, kurser, it m.v. Sådanne serviceydelser vil derfor generelt være genstand for løbende genudbud i et OPP.

Et grænsetilfælde er rengøring og betjentfunktion. Hvorvidt sådanne ydelser bør genudbydes løbende, er en konkret vurdering. Her skal den offentlige ordregiver se konkret på den udbudte ydelse, herunder de omkostninger, som medgår til gennemførelsen af udbuddet, og de investeringer, som tilbudsgiverne er nødsaget til at foretage for at levere den udbudte ydelse. Derudover bør også OPP-leverandørens afskrivningsmuligheder indgå i denne vurdering.

Konsekvensen af et genudbud af delydelser er, at OPP-leverandøren kan risikere at skulle affinde sig med, at der er en anden part, der leverer serviceydelser i OPP-leverandørens bygninger. Dette kan også allerede være tilfældet ved OPP-kontraktens indgåelse, idet OPP-leverandøren almindeligvis har en eller flere underleverandører til at levere de (service)ydelser, som OPP-leverandøren ikke selv er i stand til at levere. Vinderen af genudbud-det vil typisk indtræde som en ny underleverandør til OPP-leverandøren.

Der kan også i visse tilfælde være en fordel ved, at ordregiveren ikke har gjort sig afhængig af en bestemt leverandør af samtlige tjenesteydelser i hele aftaleperioden. I sådanne tilfælde har den offentlige ordregiver mulighed for at opnå løbende økonomiske fordele ved en konkurrenceudsættelse af ydelserne.

For at sikre det bedste og mest økonomiske tilbud kan visse tjenesteydelser genudbydes op til flere gange inden OPP-kontraktens ophør.

Det vil imidlertid være en konkret vurdering. Denne vurdering vil især være aktuel at foretage, når der er tale om ydelser, der notorisk ikke har sammenhæng med OPP-kontraktens hovedydelse.

Hvordan gennemføres et genudbud?

Typisk vil et genudbud af serviceydelser i et OPP blive gennemført i samarbejde mellem den offentlige ordregiver og den private OPP-leverandør. Denne løsning lægges der op til i OPP-kontrakten i standardmodellen. Den sædvanlige konstruktion er, at følgeydelserne leveres af underleverandører til OPP-leverandøren. Derfor er det naturligt, at OPP-leverandøren deltager i genudbuddet. Samtidig har den offentlige ordregiver typisk kompetencen og erfaringen til at gennemføre en udbudsproces. Det anbefales derfor, at genudbuddet gennemføres som et samarbejde, hvor OPP-leverandøren står for den indholdsmæssige side af opgaven, mens den offentlige ordregiver varetager de processuelle elementer af udbuddet.

Uanset om genudbuddet varetages af den private leverandør eller den offentlige ordregiver, skal udbudsreglerne overholdes i forbindelse med genudbuddet. Der er tale om et udbud som alle andre, hvor vinderen bliver underleverandør til OPP-leverandøren.

Efter et genudbud sker der en regulering af den fremtidige betaling for den pågældende serviceydelse, således at besparelsen deles ligeligt mellem den offentlige og den private part. Hvis genudbuddet fører til en højere betaling, betaler den offentlige ordregiver hele differencen.

Hvordan gennemføres et markedstjek?

Ved siden af genudbud er løbende markedstjek/markedstest en måde at sikre sig, at driftsydelserne forsætter med at være sat til en markedsmæssig konkurrencedygtig pris i lang tid efter kontraktindgåelsen. Markedstjekket er en slags benchmarking, hvor underleverandørens priser sammenlignes med markedsprisen for den pågældende ydelse, fx gennem nøgletal eller kontrakter om sammenlignelige arbejder.

I OPP-kontrakten i standardmodellen lægges der op til en aftale om, at hvis den offentlige ordregiver kan påvise, at markedsprisen for en serviceydelse er væsentlig lavere end underleverandørens pris, har den offentlige ordregiver mulighed for at kræve, at den pågældende ydelse genudbydes med henblik på at opnå en besparelse for begge parter. Dette gælder kun for serviceydelser, der ikke har været genudbudt inden for de sidste fire år.

OPP-leverandøren kan modsætte sig genudbud ved at sænke betalingen for den ydelse, den offentlige ordregiver har krævet genudbudt, så den svarer til markedsprisen.

Sidst opdateret: 27. marts 2018