Styrelsen godkender fusion mellem Nykredit Pantebreve og DAI Kredit
J.nr. 3/1120-0401-0057/vu/fi
Konkurrencerådets møde den 25. februar 2004
Konkurrencestyrelsen har den 26. januar 2004 godkendt en sammenlægning af aktiviteterne i Nykredit Bank A/S og Egnsbank Han Herred A/S inden for formidling af pantebreve. Sammenlægningen – fusionen – er gennemført ved at samle aktiviteterne, der før var placeret i datterselskaberne Nykredit Pantebreve A/S og DAI Kredit A/S, i et nystiftet og fællesejet selskab med navnet Dansk Pantebrevsbørs A/S. Det nye selskab skal beskæftige sig med formidling af pantebreve i fast ejendom, administration af pantebrevsporteføljer og hermed beslægtet virksomhed.
Konkurrencestyrelsen fandt, at fusionen hverken skaber eller styrker en dominerende stilling, der indebærer, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, og at fusionen derfor kunne godkendes.
Styrelsen lagde bl.a. vægt på, at Dansk Pantebrevsbørs – når markedet anskues fra låntagers side - højest ville opnå en markedsandel på 20 pct., ligesom der ikke var andre omstændigheder, der pegede på, at det nystiftede selskab ville opnå en dominerende stilling som sådan. Konkurrencestyrelsen noterede sig samtidig, at der ikke er særlige barrierer for adgangen til at etablere virksomhed med handel med pantebreve, og at pantebrevsmarkedet i øvrigt synes at være trængt af andre attraktive efterfinansieringsprodukter så som konkurrencedygtige banklån.
Styrelsen lagde herudover vægt på, at der – når markedet blev anskuet fra investorernes side – uanset det tilsyneladende vigende marked fortsat er en lang række pantebrevsformidlere af varierende størrelse, som udbyder pantebreve i investeringsmæssigt øjemed, ligesom investorerne har mulighed for at handle direkte med låntagerne og med hinanden.
Styrelsen fandt samtidig, at en konkurrenceklausul, som parterne havde indgået i tilknytning til fusionen, ikke kunne anses som accessorisk til fusionen, ligesom klausulen ikke var omfattet af Kommissionens gruppefritagelse for vertikale aftaler. Styrelsen fandt dog samtidig, at klausulen ikke var mærkbar i konkurrencelovens forstand, og at klausulen derfor ikke stred imod lovens § 6.