Afgørelse

Nummer
3:1120-0388-2/ke/Fødevarer og Finans

Emner

  • § 6 / art. 101 - konkurrencebegrænsende aftaler

Det nordiske girobank-samarbejde (Nordpay)

Aftale om det nordiske girobank-samarbejde (Nordpay) var blevet ophævet. Derfor blev sagen lukket.

Rådsmødet den 29. august 2001

Aftalen om det nordiske girobank-samarbejde (Nordpay) er blevet ophævet. Det er sket med virkning fra den 27. marts 2001. Aftaler med allerede tilsluttede kunder ophørte dog først pr. 1. juni 2001.

Aftalen, der blev indgået før 1. januar 1998 og anmeldt inden 1. juli 1998, omhandlede samarbejde over grænserne mellem de fire nordiske postbanker i Norge, Sverige, Finland og Danmark (BG Bank) om traditionelle bankprodukter for de respektive postbankers erhvervskunder. Samarbejdet omfattede bl.a. indsamling af betalinger fra leverandører i de andre lande, cash pooling ordninger for koncernselskaber over landegrænserne og en række forskellige former for betalingsformidling.

Konkurrencestyrelsen har herefter lukket sagen om selskabernes anmeldelse af aftalen med anmodning om en erklæring efter konkurrencelovens § 9, subsidiært § 8. Aftalen er omfattet af overgangsreglerne i konkurrencelovens § 27, stk. 4.