Øvrige nyheder

Sanistål A/S overtager Carl F A/S

Konkurrencestyrelsen modtog den 26. januar 2007 anmeldelse af en planlagt virksomhedsovertagelse, hvorved Sanistål A/S overtager samtlige aktier i Carl F A/S fra Carl F Holding A/S.

Sanistål A/S er specialgrossistvirksomhed inden for jern og stål og byggevarer, medens Carl F er specialgrossist inden for produkter særligt til brug for tømrere, snedkere og industri, begge i Danmark.

Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med bemærkninger til den planlagte fusion senest den 8. februar 2007 kl. 12:00.

Bemærkningerne sendes til:

Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30
1780 København V
E-post ks@ks.dk
Mrk.: Sanistål/Carl F

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås ved henvendelse til kontorchef Sven Westh på tlf. 72 26 80 57 eller fuldmægtig Christian Geel Andersen på tlf. 72 26 81 69.