Øvrige nyheder

Telenor Danmark køber Tele2

Konkurrencestyrelsen har modtaget anmeldelse af Telenor Danmark Holding A/S’ erhvervelse af Tele2 (Danmark) A/S. Fusionen er omfattet af konkurrencelovens fusionsregler og må ikke gennemføres, før Konkurrencerådet har godkendt den.

Både Telenor Danmark Holding A/S og Tele2 (Danmark) A/S er aktive inden for telekommunikationstjenester i Danmark.

Konkurrencestyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med bemærkninger til den planlagte fusion senest den 11. juni 2007 kl. 12:00.

Bemærkningerne sendes til:

Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
E-post ks@ks.dk  
Mrk.: Telenor/Tele2

Yderligere oplysninger om fusionen kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Michael Fibiger (tlf. 72 26 81 02).