Øvrige nyheder
Indskærpelse om konkurrenceforvridende støtte i form af kommunal garantistillelse
Statsforvaltningen har gjort Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på, at Kommunen har indestået for et lån til finansiering af Foreningens aktiekøb i Aktieselskabet.
Statsforvaltningen har truffet afgørelse om, at ”det har været i strid med lovgivningen, da [Kommunen] stillede garanti for [Foreningens] optagelse af et lån til finansiering af aktiekøb i [Aktieselskabet].”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indskærpe over for Kommunen, at det udgør en overtrædelse af konkurrencelovens § 11 a, hvis en virksomhed ydes konkurrenceforvridende støtte, der ikke er lovlig i
henhold til offentlig regulering.
En indskærpelse er ikke en afgørelse og kan ikke indbringes for Konkurrenceankenævnet.