Job
Hvad kan du forvente af jobsamtalen
Den første jobsamtale er både din og vores mulighed for at få et bedre indtryk af hinanden og finde ud af, om du matcher stillingen og vores organisation.
Den første samtale er både din og vores mulighed for at få et bedre indtryk af hinanden med henblik på at finde ud af, om der er et match mellem dig, stillingen og vores organisation.
Ved samtalen vil vi kort præsentere os selv og sætte rammerne for samtalen. Herefter vil du skulle præsentere dig selv og din motivation for at søge jobbet. Vi fortæller også lidt om styrelsen, det konkrete job, og hvad vi lægger vægt på ift. besættelsen af den ledige stilling.
Den efterfølgende snak vil dreje sig om dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. Vi kan fx snakke om dit speciale, dit nuværende job, eller hvilke styrker og svagheder du ser i forhold til jobbet og din arbejdsmetode.
Har du spørgsmål til jobbet eller styrelsen, så får vi også besvaret dem. Til sidst kommer vi omkring resten af ansøgningsproceduren, og hvornår du kan regne med at høre fra os igen.
Går du videre til anden samtale, vil vi på baggrund af en personlighedsanalyse tale mere i dybden om dine personlige egenskaber og kvalifikationer.