OPP-standardmodel for nyanlæg

Fase 4: Anlægs- og driftsfase

Anlægs- og driftsfasen udgør typisk den længste periode i et offentlig-privat partnerskab om nyanlæg (OPP), men også den periode, hvor den offentlige myndighed er mindst involveret. OPP-leverandøren gennemfører anlægsarbejdet og varetager herefter driften og vedligeholdelsen i henhold til de funktionskrav, der er fastsat i OPP-kontrakten. Når kontraktperioden løber ud afsluttes OPP-projektet. Afhængig af exitmodellen kan den offentlige myndighed ved denne lejlighed enten overtage anlægget, lave en aftalte med OPP-leverandøren om fortsat brug af anlægget eller fraflytte anlægget.

Anlægsfasen

I anlægsfasen i et OPP om nyanlæg står den private leverandør for projektering, design og anlægsarbejde. Den offentlige myndigheds involvering i projektet bør som udgangspunkt være meget begrænset. Der oprettes typisk en styregruppe eller en følgegruppe, der kan facilitere samarbejdet mellem den offentlige myndighed og den private leverandør.

Læs mere om anlægsfasen

Driftsfasen

I driftsfasen varetager den private leverandør den løbende drift og vedligeholdelse. Organiseringen af OPP-projektet under driftsfasen vil typisk være en fortsættelse af den struktur, der er opbygget under anlægsfasen. Den offentlige myndighed har visse muligheder for at gennemføre ændringer i løbet af driftsfasen.

Læs mere om driftsfasen

Exit

Ved kontraktens udløb aktiveres den exitmodel, der er valgt for nyanlægsprojektet. Standardmodellens tre OPP-scenarier er knyttet til hver sin løsning. I projekter med privat finansiering kan ejerskabet enten overgå til offentlige hænder eller forblive privat. I OPP med offentlig finansiering overtager den offentlige myndighed anlægget ved ibrugtagningstidspunktet.

Læs mere om exit

Sidst opdateret: 7. maj 2018