Fase 4: Anlæg og drift

Hvordan organiseres projektet i anlægsfasen?

Hvornår og hvordan afsluttes anlægsfasen?

Det anbefales, at organiseringen af OPP-projektet i anlægsfasen beskrives i en samarbejdsmodel. I OPP-kontrakten i standardmodellen fremgår samarbejdsmodellen af det bilag, der angiver forretningsordenen for samarbejdet. Det anbefales, at dette bilag anvendes til at angive den nærmere procesbeskrivelse for parternes samarbejde.

Som udgangspunkt anbefales det, at den offentlige ordregivers involvering i projektet er begrænset i anlægsfasen. Det gør sig gældende i alle tre OPP-scenarier i standardmodellen. Da der imidlertid fortsat kan være behov for drøftelser samt involvering af den offentlige ordregiver i forbindelse med centrale beslutninger, anbefales det, at der opsættes en struktur for samarbejdet mellem den offentlige ordregiver og den private leverandør. Denne struktur skal sikre kontinuitet og en fælles forståelse af krav, ønsker og intentioner i projektet.

Det anbefales, at der anvendes en model for samarbejdet baseret på etableringen af en styre- og følgegruppe.

Styregruppen vil have til formål at fremme efterlevelsen af de målsætninger og intentioner, der ligger bag kontrakten. Både den offentlige og den private part er repræsenteret i styregruppen. Styregruppen træffer beslutninger om alle væsentlige forhold, men mødes kun, hvis behovet opstår.

Styregruppen suppleres med en følgegruppe, der ligeledes mødes efter behov, men med større hyppighed. Mødehyppigheden i følgegruppen vil variere i takt med projektets faser og vil oftest være størst i projektets indledende faser. Følgegruppen varetager de løbende beslutninger, men kan ikke behandle ændringer af OPP-kontrakten.

Det anbefales endvidere, at den anvendte model sikrer, at den offentlige ordregiver på relevante tidspunkter får materiale til orientering samt eventuelle bemærkninger. Det skal dog samtidig i beskrivelsen af modellen understreges, at den offentlige ordregiver ikke på nogen måde påtager sig ansvar for projektets aftalemæssige opfyldelse.

Hvis den offentlige ordregiver er involveret i større omfang end skitseret her, kan det skyldes et ønske om at indtræde i en mere aktiv rolle i projektet. I et OPP er det væsentligt at bemærke, at den offentlige ordregiver er bestiller og ikke bygherre. Dette er et vigtigt element, da det sikrer den private leverandør frie hænder til at skabe en god totaløkonomi i projektet.

Hvornår og hvordan afsluttes anlægsfasen?

Anlægsfasen afsluttes ved ibrugtagningstidspunktet. Dette tidspunkt vil typisk være fastsat i OPP-kontrakten. Hvis der forekommer forsinkelser, der ikke skyldes risici, som den offentlige ordregiver bærer, vil forsinkelsen som regel have den konsekvens, at OPP-leverandøren ikke får betaling for den periode, ibrugtagningen er blevet forsinket.

I OPP-projekter med privat finansiering (OPP-scenarium 1 og 2 i standardmodellen) medfører afslutningen af anlægsfasen, at den offentlige ordregiver begynder at betale løbende driftsbetalinger til OPP-leverandøren som fastlagt i OPP-kontrakten.

I OPP-projekter med offentlig finansiering (OPP-scenarium 3 i standardmodellen) påbegyndes de løbende driftsbetalinger ligeledes ved ibrugtagningstidspunktet. OPP med offentlig finansiering indebærer herudover, at den offentlige ordregiver overtager anlægget ved ibrugtagningstidspunktet. Ved denne lejlighed betaler den offentlige ordregiver som aftalt for anlægget. Hvis den offentlige ordregiver er en kommune eller region, der har deponeret et beløb i forbindelse med OPP-projektet, jf. deponeringsreglerne, vil det deponerede beløb blive frigivet i forbindelse med betalingen for anlægget.

Læs mere om deponeringsreglerne

Inden ibrugtagningstidspunktet anbefales det, at der gennemføres en gennemgang af byggeriet. I OPP-kontrakten i standardmodellen er det et krav, at denne gennemgang gennemføres. Gennemgangen af anlægget iværksættes af den offentlige ordregiver og gennemføres sammen med OPP-leverandøren nogle uger før ibrugtagning. Ved gennemgangen kan der opdages mangler på et tidspunkt, hvor de forholdsvist nemt kan afhjælpes, og der kan ryddes misforståelser mellem den offentlige ordregiver (eller dennes brugere) og OPP-leverandøren af vejen. Lokalisering af fejl og mangler inden ibrugtagning gavner den offentlige ordregiver, men også OPP-leverandøren, idet der herved kan udredes eventuelle problemer uden, at der sker nedslag i driftsbetalingerne.

Det er ikke meningen, at gennemgangen skal forhindre den offentlige ordregiver i at kræve afhjælpning af mangler, der opdages på et senere tidspunkt. Den offentlige ordregiver vil også kunne orientere OPP-leverandøren om eventuelle mangler i en periode efter ibrugtagningstidspunktet.

Sidst opdateret: 27. marts 2018