Hvad er deponeringsreglerne?

Hvilken betydning har deponeringsreglerne for OPP-projekter?

Hvorfor er deponeringsreglerne nødvendige?

Hvorfor er OPP interessant inden for rammerne af deponeringsreglerne?

Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet?

Deponeringsreglerne gør sig gældende for kommuner og regioner i forbindelse med OPP-projekter med privat finansiering af anlægsarbejde, når disse erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift. Reglerne indebærer, at kommuner og regioner som udgangspunkt skal deponere et beløb modsvarende de samlede opførelsesomkostninger, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme.

Deponeringen skal ske løbende i takt med opførslen af anlægget. Takten kan fx dokumenteres ved hjælp af OPP-leverandørens byggeregnskab. 

De deponerede midler er bundet i et år, hvorefter der frigives 1/25 del årligt. Midlerne indsættes typisk på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponeres som obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Tilskrevne renter af de deponerede midler vil kunne frigøres løbende over deponeringsperioden.

Som udgangspunkt skal der ske deponering i alle tre OPP-scenarier. I et OPP med offentlig finansiering (scenarium 3) forholder det sig dog således, at kommunens deponeringspligt falder bort, når kommunen betaler for anlægget ved ibrugtagningstidspunktet. I et OPP med offentlig finansiering skal der altså ske deponering i den periode, hvor det nye anlæg bliver bygget, men de deponerede midler frigives ved ibrugtagningstidspunktet.

Hvilken betydning har deponeringsreglerne for OPP-projekter?

Deponeringsreglerne medfører overordnet, at det ikke er muligt for en kommune eller en region at gennemføre et projekt som et OPP, som de ikke har midler til at gennemføre. Selv om kommunen eller regionen ikke betaler den fulde sum til den private leverandør umiddelbart i forbindelse med udførelse af anlægsarbejdet, skal kommunen deponere et beløb svarende til det beløb, den private leverandør løbende anvender på opførslen af byggeriet.

Hvorfor er deponeringsreglerne nødvendige?

Deponeringsreglerne har baggrund i lånebegrænsningen, idet aftaler om leje eller leasing af ejendomme, lokaler og anlæg mv. sidestilles med og opfattes som lån, når aftalerne erstatter en kommunal og regional egen- eller lånefinansieret anlægsudgift. Begrundelsen bag begrænsningen er bl.a. følgende tre forhold:

• At kommuners og regioners fremtidige råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang bliver begrænset af finansielle bindinger som følge af låne-, leje- og leasingaftaler truffet af nuværende kommunalbestyrelser og regionsråd 
• At overordnede samfundsøkonomiske hensyn varetages, idet der sikres en statslig styring af omfanget af kommunernes og regionernes opførelse af anlæg samt deltagelse i et OPP
•  At sikre, at OPP ikke anvendes som en finansieringsmodel. Deponeringsforpligtelsen sidestiller ejer- og lejerforhold og sikrer, at det ikke er ønsket om at låne penge, der er den motiverende faktor for at indgå aftaler om OPP (og andre leje-/leasingaftaler).

Hvorfor er OPP interessant inden for rammerne af deponeringsreglerne?

Deponeringsreglerne skal sikre, at kommuners og regioners adgang til at benytte privat finansiering i form af leje (som i et OPP) ikke giver anledning til omgåelse af lånebegrænsningerne. Dette ændrer dog ikke på de fordele, et OPP-projekt kan give. Et OPP giver således mulighed for at opnå en totaløkonomisk tilgang til projektet, kvalitet og innovation, fokus på funktioner, en fornuftig risikodeling samt projekter, der er færdige til tiden og til den aftalte pris – også inden for rammerne af deponeringsreglerne. 

Hvilke muligheder er der for at opnå nedslag i deponeringsbeløbet?

Såfremt der ved de årlige økonomiforhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi etableres specifikke OPP-puljer, er det muligt at få dispensation til en delvis deponeringsfritagelse ved at søge disse puljer. Herudover kan man søge dispensation til deponeringsfritagelse/lån fra andre lånepuljer, der ikke har særligt fokus på OPP’er. Puljerne administreres af Social- og Indenrigsministerie

Der tages fra politisk side stilling til eventuel afsættelse af OPP-puljer samt øvrige låne- eller deponeringspuljer. I forbindelse med Aftale om regionernes økonomi for 2017 blev der afsat en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. med henblik på at fremme offentlig-privat samarbejde. I forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2017 blev der ikke afsat en lignende pulje. Det anbefales, at der rettes henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at opnå viden om, hvilke puljer der kan søges, samt, hvilke informationer der skal afgives i forbindelse med ansøgningen.

Hvis den offentlige ordregiver ikke tids- og/eller arealmæssigt fuldt ud gør brug af det privatfinansierede anlæg, således at anlægget benyttes delvist af andre til ikke-kommunale formål, skal kommunen kun deponere et beløb, der svarer forholdsmæssigt til den kommunale benyttelse af anlægget. Det kan være projekter, hvor den private leverandør gennemfører et kommercielt element i OPP-projektet. Ved opgørelsen af kommunens anvendelse tages der udgangspunkt i den ikke-kommunale benyttelse af ejendommen, idet kommunen eksempelvis ikke kan fritages delvist for deponering under henvisning til, at ejendommen slet ikke benyttes af nogen i et vist tidsrum. Opgørelsen af kommunens forholdsmæssige anvendelse kan udarbejdes på baggrund af den areal- og tidsmæssige benyttelse af ejendommen eller betalingen af leje. I tilfælde af tvivl om opgørelsen bør der rettes henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet.

Sidst opdateret: 27. marts 2018